Mest har dog Handelsaanden og Reiselysten udviklet sig i Malung Sogn i Vestre-Dalarne, hvorfra Handelskarle først reise om og opkjøbe Husflidsprodukter og Fabrikvarer i de nærliggende Bygder og Byer og saa med store Varelæs drage fra Marked til Marked paa begge Sider af Kjølen, og imellem disse Folk finder man et eget Sprog, „Skinnarmaalet“ eller nastirämmå, tom det hedder i deres egen Mund. Dette Sprog bestaar vel for en Del af nydannede Ord; men for det meste er det et Slags Kragemaal, hvis Ord efter visse Regler ere dannede af det svenske Almuesprog, som ved Bogstavomsætninger og Tilføielser og Bortkastelser er gjort ukjendeligt; derfor er Skinnarsproget aldeles fuldstændigt, kan anvendes i Samtaler om hvilkensomhelst Ting og tales med nogen Øvelse ligesaa let som Modersmaalet, ja bruges ofte af Vane selv i Hjemmet, hvor der dog ikke er nogen Grund til at holde sin Tale hemmelig[1].
Disse handelsdrivende Reisende adskille sig jo meget fordelagtigt fra de omreisende Fanter og Lediggjængere, som vise os et saa uhyggeligt Billede af Usædelighed; men at de have lagt sig til saadanne hemmelige Sprog, det viser, som sagt,
- ↑ Nogle Exempler være det tilladt at hidsætte. Nåko, Kone, strep, Præst, vaskri, skrive, näka, kan, linkse, Skilling, ryf, fire, sabuks, Buxe, alle disse ere tydelig dannede ved Bogstavomsætning; i lom eller rom, Moder (ɔ: Mor), rosä, Sol, rämmå, Maal, Ruma, Malung (Kirkesogn), Romda, Dalarne (ɔ: Dalom), räda-rinka, Dalkarl, finder tillige Ombytning Sted af Bogstaverne L og R, ligesom i nasti, Skindfældmager (ɔ: skinnare), tälfo, Folk, täta. Tak, af Bogstaverne K og {{antikva|T. Noi, jeg, nodu, du, nohan, han, noe, en, jöti, ti, jöe, er, jöva, var, jäma, mange, jägo-jäda, God-Dag jäo-däguli, u-gudelig, ere dannede ved Tilsætning af Stavelser, medens det n, som er indskudt i jinvä, Vei, stinhä, Hest, ninma, Mand, nenmun, Mund, vel er den bestemte Artikel (altsaa egentlig Veien, Hesten, o. s. v.). I grif, Finger, däha, Haand, tädo, Datter, Gisvä, Sverige, Rino, Norge, dipre, prædike, ere nogle Bogstaver udfaldne; järfe, Finger, kan være dannet af grif ved fortsat Forkortelse og ved Tilføielse af Forstavelsen jä. Kjase, Kirke, kripe, Barn, killinde, Kone, runta, Herre, tør være nydannede Ord. Naste, Stjerne, kan være Lappisk nasste.
