Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/284

Denne siden er ikke korrekturlest
270

ganske kvalte, men først i den sidste Forberedelsestid ret frigjorte bedre Sands i Sandhed maatte vække Interesse[1]. Han havde gjort sig bekjendt og frygtet som Mestertyv og fiffig Rømling; men tilsidst var han saa ulykkelig i Hidsighed at dræbe en Fængselsvogter, og medens han for denne Dødssag holdtes arresteret i Upsala, indleverede han til Øvrigheden sammesteds en af ham forfattet Ordfortegnelse til det Fantesprog, han havde lært imellem Fangerne i de svenske Kronarbeids- og andre Strafindretninger, og det er mig fra paalidelig Haand berettet at han længe haardnakket vægrede sig ved at indgive Ansøgning om Benaadning for Dødsdommens Fuldbyrdelse – Noget, som dog hans Sjelesørger omsider fik ham overtalt til –, saasom han, om han atter skulde blive hensat imellem andre Fanger, bestemt ventede at blive pinet til Døde af dem, fordi han havde forraadt deres Hemmelighed. Men hin Ordfortegnelse, hvoraf en Afskrift er mig ihændekommen, indeholder kun en Blanding af Rommani og Rotvelsk, altsaa netop det almindelige Fantesprog. – Ogsaa i vore norske Strafindretninger gjenfinde vi det samme betænkelige Væsen, skjønt det her dog endnu kun er paa Veie til at blive saa udviklet som i Sverige. I Throndhjems Slaveribygning var jeg Vidne til en uhyggelig Scene. Det var en Regnveirsdag, og Slaverne, som ellers vare beskjæftigede med noget Jordarbeide paa Fæstningsvoldene o. s. v., sad nu inde, men uden at have meget at bestille. Fra Vagtstuen kunde jeg, uden selv at blive bemærket, igjennem et lidet Kighul overse et stort Rum, hvori vel 60 Mand vare ret malerisk fordelte i liggende, siddende og gaaende Grupper, Nogle sovende, Andre livligt disputerende, nogle foredragende, Andre opmærksomt hørende efter. En af de ivrigste Talere lod jeg kalde ud og fandt, at det var en bergensisk Eventyrer, som længe havde forsøgt sig i alskens Handeler baade i Sverige og Norge og navnlig havde gjort sig fortrolig med Langfanternes Sæder og

  1. I Trykken er udkommen hans Levnetsbeskrivelse ved ham selv og Optegnelse over hans sidste Dage ved en af hans Sjælesørgere.