Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/285

Denne siden er ikke korrekturlest
271

Sprog, saa han nu vel kunde være Lærer deri for mindre routinerede Skjelmer. Et høist fordærvet Kvindemenneske i Christiania, som før gik ud og ind af Christiania Raadstuarrester, men nu vel skal ende sine Dage paa Tugthuset, fortalte mig, hvorlunde hun med sine Medfanger paa Raadstuen mangen god Gang havde havt sin Moro af at drille en vis Vagtmester, som ikke kunde taale at høre dem underholde sig i det fremmede Tyvemaal, og da jeg engang bemærkede, hvorledes en Unggut paa Christiania Tugthus med stor Flid benyttede sig af Anledningen der til at lære det samme Sprog, og spurgte ham om hans Tanke dermed, svarede han: „Jo, det er nyttigt at kjende det; for den, der vanker vidt, kommer sammen med Folk af mange Nationer (han mente de forskjellige Klasser af Landstrygere), mangen Gang farlige Folk, som det er bedst at holde sig til Vens med.“

Jeg saa dog paa hans Øie, at der lag en dybere Interesse for ham i dette Studium, dybere vel, end han selv var sig rigtig bevidst. I vore Fængsler maa man indsætte mange Forbrydere saadanne som denne, unge Mennesker, ustadige Kroppe, som det i Skoletiden og under Konfirmationstilberedelsen kun lykkedes at bibringe et tarveligt Maal af guddommelig og menneskelig Lærdom, der endda mest paa en udvortes Maade var heftet til Sjelen, som man kaster et Klæde over det nøgne Legeme. Og dog er der altid nogen Videlyst hos ethvert Menneske; men den, som ikke hungrer og tørster efter det Gode, fylder sin Sjel med slette Ting. Fortællingen om Josephs Dyd og Moses’s Troeskraft forstaa de Letsindige knapt og glemme snart; men en indviklet Historie om en Mesterstyvs Vringlerier ved et Forhør ere de nemme til at fatte og erindre. De glemme gjerne at stave og læse i Bog; men deres Hukommelse holder godt fast paa Gloser af Rommani eller Labbelensk. Først til Tidsfordriv sætte de sig i Tyveskole og lære det fremmede Maal; men inden kort mærke de, at de ere i Besiddelse af et fortræffeligt Middel til hemmelig Forstaaelse med ligesindede Kammerater, med hvem de nu gjerne i Vægterens eller Politibetjentens Paahør kunne oplægge alskens