Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/29

Denne siden er ikke korrekturlest
15

vi kunne tænke os saadanne Omstreiferslokke forøgede med nogle af de mange Fortvivlede, som med en Fredløshedsdom i et landflygtig Kainsliv maatte bøde for en eller anden Misgjerning eller af Oldtidens bortløbne Trælle, hvis opvaagnede Frihedssind foretrak det vildeste Skovliv (og hvor frembød ikke vort Land i den Tid Skjulesteder med god Anledning til Livsophold i de endnu kun lidet befolkede Skovtrakter!) for Trældommen hjemme i Bondens Gaard. Selv i denne fjerne Tid finde vi desuden i de ældste norske Loves Vidnesbyrd det uhyggelige Phænomen, som man ellers saa gjerne tænker sig eiendommeligt for det mere udviklede og i sin Udvikling delvis vanartede Samfundsliv, friske og arbeidsføre Betlere med Stav og Pose, baade Mænd og Kvinder[1]. – Fælles Interesser kunne let have bragt nogle af disse mange og mangeslags forvildede Mennesker til at holde sammen i dette lovløse Liv og til Brug for tit vanskelige Livsophold, for sine Tyvestreger og Bedragerier udstudere sig visse Kneb og Manerer, som da traditionelt have vedligeholdt sig og det lader sig vel tænke, at de fra først af løst sammenløbne Folk lidt efter lidt have fundet Midler til midt under den fredløse Omstreifen at føre et helt Familieliv, hvorved disse Flokke forplantede og mere og mere udviklede sit eiendommelige Liv ved siden af og i Modsætning til det lovbundne Samfund i Landet, – et fuldstændigt Fante- eller Kasteliv[2].

Vel kunde derfor denne Fantekaste, som endnu den Dag idag med en besynderlig Seighed strider for sin Tilværelse, tænkes som en Udvæxt paa Folkelivet, der skjød sine Rødder dybt ind i Fortiden. Og skulde det være ganske uden Interesse at kjende dens Skjæbner og Udvikling? Det maa ikke alene have været et betydeligt Tal af Mennesker, som have henlevet sine

  1. See herom Citater i Amtmand Bloms Reiseberetning (i „Motiveret Udkast til Lov om Fattigvæsenet,“ Drammen 1841), Side 35.
  2. De vistnok meget gamle Folkesagn „Tirrelil Tove“ og „Tyvenborg“ (se Faye, „Norske Folkesagn,“ 2den udg. S. 244) kunne tjene som Vink, naar Phantasien vil søge at forestille sig slige Skovmænds og Omstreiferes Liv og Sæder.