et falsk Spil og krænke sin Medskabning med den rygende Brand, Tegnet paa den uværdigste Fordom?
Denne Scene gjentages ikke alene meget hyppigt; men den betegner ogsaa ganske godt Almuens almindelige Stemning og Forhold mod Fanterne. Det er ikke just i alle Huse, at man først giver Fantekjærringen Mad og derefter krænker hende med den rygende Brand; men det er alligevel i Forhold netop til Fanterne meget almindeligt at vise tilsyneladende Velvillie selv imod den ublue Betler eller frække Forbryder og derhos liden Agtelse for Mennesket i Forbryderen; man viser altfor ofte Slaphed, utidig Skaansel mod Dovenskaben, Uvorrenheden, Letsindigheden, Forargelsen, men liden Opmærksomhed og virksom Hjælp mod Menneskets Nød, den største Nød, den selvvoldte eller nedarvede moralske Elendighed; man viser Fanterne Velgjerninger, hvorunder kun Giverens Ærgrelse skjuler sig, og Modtagerens Ubluhed atter sig værre.
De aarlige Forbryderlister bedrøve og ængste os med bestandig voxende Talstørrelser. Man har troet at finde nogen Trøst i den Bemærkning, at det er ikke saa meget Forbrydelserne, der have tiltaget, som Anmeldelserne fra de Fornærmedes Side. Det er vistnok ogsaa saa, at den Dovning, der rapser i Naboens Gaard, nu mindre end før, da mere patriarchalske Sæder herskede, tør gjøre sig Haab om at affærdiges med den øieblikkelige Straf, som christelig Iver ofte med størst Frugt kan tildele Synderen; nu paakræves oftere Lovens Anvendelse og Øvrighedens Mellemkomst. Men dette finder forholdsmæssig ikke saa hyppig Sted, naar Lovovertræderne ere de fremmede Fanter; dem lader man hellere gaa uændsede. De kunne gribes i Rapseri; men man indskrænker sig helst til at tage fra dem det rapsede Stykke og er glad ved at se dem skynde sig afsted. Dels frygter man for deres Hevn, om man foranledigede deres Afstraffelse, dels, og det endnu oftere, skyer man den dermed forbundne Uleilighed. Fanterne fremture da i de harmeligste Laster; fra Bygd til Bygd, hele Landet igjennem, bære de til Skue den frækkeste Trods mod baade guddommelige og menneskelige Love, og man lægger ikke Haand
