Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/297

Denne siden er ikke korrekturlest
283

er baade Fanters og andre Folks enstemmige Beretning – og prygle ham „saa rent urimeligt“ fra Gaard til Gaard hele Bygden ud igjennem; derfor er ogsaa Rennebo et forfærdeligt Land for Fanterne, som de paa lange Omveie over farlige Fjeldstier maa søge at omgaa. Ogsaa i Akershus Stift er der enkelte Egne, hvor man nu synes at være hjertelig træt af disse Snyltegjæsters Besøg, og hvor det vel kan hænde, at Betlere lide alvorlig Hunger og Nød, før de komme igjennem. Jeg har været i en saadan Bygd, hvor Uvillien mod Betlernes Uvæsen var saa stor, at man neppe havde en medlidende Tanke eller et deltagende Ord tilovers for dem; jeg kunde heller ikke trives her, men skyndte mig ud til en anden Bygd, hvor jeg vidste at Fanterne behandledes med enfoldig Godhed, og hvor jeg ogsaa fandt hos Almuen mange elskelige Træk af Fromhed og Bekymring over Medmenneskers Nød og Synd. „Gid man,“ tænkte jeg da, „ret snart kunde finde paa Midler til at befri Almuen for Fanternes Plage, at ikke ogsaa her den blide Stemning skal slaa om til Hjerteløshed!“

Ligesom man nu hist, nu her omsider bringes til at sige Nei til det evindelige Tiggeri, saaledes kan man ogsaa ret komme til at harmes over hyppigt gjentagne og ligesaa hyppigt overseede Napserier og andre Forbrydelser hos Fanterne og i sin Forbittrelse engang imellem lade dem føle en ret eftertrykkelig Straf. En enlig Fant – dette fortalte man mig i det Nordenfjeldske – flakkede om i en af de nordlige Kystegne og lagde med sin Baad iland ved et afsides liggende Hus, hvorfra ligesom fra hele Egnen alle Karlfolk vare fraværende paa Fiskeri; Husets Fruentimmer og Børn kunde ikke gjøre nogen Modstand, medens han rumsterede i Huset og udsøgte sig det bedste Gods, han forefandt; men Fanten følte sig sig for tryg og dvælede for længe; Dagen iforveien vare tilfældigvis to Karle paa Nabogaarden komne hjem fra Fiskeriet; Husets forskrækkede Beboere fik hemmelig et Bud sendt derhen, og Mændene kom betids; de grebe Fanten, førte ham ned til Stranden, toge Aarer og Øsekar bort af hans Baad, satte ham i den, skjøde den ud og lode den med aflands Vind drive til