Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/298

Denne siden er ikke korrekturlest
284

Havs. Hvor Fanten blev af, ved Ingen. – Dette var nu den øieblikkelige Forbittrelses Selvtægt; men et dybere Had kan aabenbare sig i den sindigere Anklage for Øvrigheden. To Fanter, Fader og Søn, Medlemmer af et ilde bekjendt Følge i Smaalenene, droge med Hest og Kjærre fra Christiania til sit Hjem; de opdagede, at Bærepuden paa Sæletøiet var gaaet itu, saa at et spids Jern havde gravet sig dybt ind i Hestens Kjød; paa et Ord af Faderen svang Sønnen sig over en Skigaard, og hentede af en Saate en Visk Hø, som vikledes ind i en Klud og dannedes til en ny Bærepude; nu vilde Mændene fortsætte Reisen, men standsedes af en Flok Bønder, som havde været Vidner til Scenen og med Haardhed og Skjeldsord faldt over dem og førte dem som Tyve til Lensmanden; Sagen kunde ikke nægtes; Høvisken vurderedes til en Skilling og begge Fanterne, som vel havde adskillig anden Mistanke paa sig, dømtes og straffedes med, Tugthusstraf. Længe bagefter talte jeg med Sønnen og lod ham fortælle mig Historien; da saa jeg, hvorledes Had og Forbittrelse kan gnistre ud igjennem et vildt Øie, og jeg havde ikke et Ord til hans Angiveres Forsvar.

Landstrygerne, især de egentlige Fantefølger, vise os en høist sælsom Afvigelse fra det almindelige Menneskeliv. Ingen kan se deres Færd uden en besynderlig Blanding af de mest modstridende Følelser. Man synes at savne hos dem ethvert Spor af de almindelige sædelige Begreber, og man fyldes af Uvillie, ja af Afsky, og fristes til følesløs Haardhed imod dem, som om de ikke tilhørte vor Slægt; men i næste Øieblik bliver man opmærksom paa deres tildels nedarvede og utilregnelige moralske Elendighed, og Hjertet gribes af den inderligste, smerteligste Deltagelse for disse Medskabninger, hos hvem Gudsbilledet er saa nær ved at udsluktes. Deraf de besynderligste Modsigelser i Yttringerne af Folkets Stemning imod Fanterne. Paa den ene Side har mangen Familie, som antog sig et Fantebarn til Opdragelse, med særegen Interesse hengivet sig til Haabet om saaledes at vinde et forvildet lidet Menneske for Sædelighed og Orden; paa den anden Side maa