Dage, som ere fødte og døde under disse ulykkelige Forholde; men i denne Tilstand af Fornedrelse maa Menneskelivet have artet sig paa en ganske særegen Maade, som det i psychologisk Henseende vilde være værd at kjende, og det vilde være belærende selv for Betragtningen af det bedre, det almindelige Folkelivs Historie at se, hvorledes den ordentligere og heldigere Del af Befolkningen ansaa og behandlede disse forulykkede Medmennesker. Men Historien kaster kun sparsomt sit Lys saa langt ned i Folkenes Dyb, og i de senere Aarhundreder have endog vigtige Forholde og Tildragelser i vort Land maatte savne Analisters og Historieskriveres Opmærksomhed; i det Foregaaende, er det vist, hvor saare usikker Besked Almuen, som dog har seet Fantefølgerne i deres Tilvæxt, ved at give om dem, hvor saare ringe og lidet tilfredsstillende det Udbytte var, som de af Regjeringen foranstaltede Undersøgelser om disse Menneskers Forholde formaaede at levere.
Men hidtil har man saa lidet beqvemmet sig til at indlade sig med de vist nok saare uhyggelige Fanter selv. De ere dog Mennesker, og det var dog altid tænkeligt, at man, naar man gav sig til at udspørge dem, eller rettere, hvis de ville indlade sig med Spørgeren, kunde saa høre Et og Andet, der kunde forklare os det Særsyn, den Gaade, deres Liv nu frembyder. Man gjøre engang et Forsøg, og man skal – idetmindste gik det mig saa storligen forundres over den Forklaring, man faar, en Forklaring, der strax igjen stiller sig som en endnu større Gaade.
Mange af dem, som ellers med Rette bære Fantenavnet, have henlevet sin Tid saa tankeløst eller rettere have saa aldeles hengivet sit Sind til Betleriets og Bedrageriets lave Bedrift – de fleste Fanters daglige Bestilling, – at de selv kun vide saare liden Besked om sin Slægts Nutid og Fortid; men hos dem er den oprindelige Fantenatur næsten udslettet og man maa da opsøge andre Fanter, hos hvilke den findes mere charakteristisk udpræget. Naar man nu i den angivne Hensigt nærmer sig saadanne, saa mærker man først, at de bestemt vægre sig ved at kaldes Fanter, Fusser o. s. v.; de ville hedde „Reisende,“
