Møde. Men nu har en dristig Lov vovet med sine juridiske Former og Begreber at ville ordne dette Forhold, som før styredes frit af de største Magter, af Hjertets Drift og Livets Trang; Staten har stillet en Fattigkommission midt imellem den Givende og Bedende; det er nu gjort til borgerlig Pligt for alle de Velstaaende at give – ikke ligefrem til de Fattige, men til Fattigkommissionen, og de Fattige have nu ikke længer den naturlige Ret at henvende sig til den goddædige Nabo, men i dets Sted den borgerlige Net at kræve Hjælp af den samme Fattigkommission. Nu er det rimeligt, at den Riges Villighed til at give kjølner, naar hans Gave afkræves ham som en Skat, og det er naturligt, at den Fattiges Beskedenhed og Taknemmelighedsfølelse forsvinder, naar det ikke længer er et menneskeligt Hjerte, som forbarmer sig over hans Nød, men „Kassa,“ som er forpligtet til at yde ham den fornødne Understøttelse. Efterhvert som dette Forsørgelsessystem bliver gjennemført, bliver den private Godgjørenhed mindre og Kravet paa offentlig Understøttelse ihærdigere og Fattigskatten større; da besvære de Skatteydende sig over Fattigkommissionens Rundhaandethed, og Fattigkommissionens større Forsigtighed og Sparsommelighed og hyppigere Afslag paa Understøttelseskrav bringe de Fattige til at knurre over dens Karrighed.
Denne pinlige Stilling, hvori Fattigkommissionen allerede i Almindelighed befinder sig, bliver dobbelt brydsom og ubehagelig ved Synet og Plagerne af Fanterne og Landstrygerne. Det første Syn af disse Mennesker er nok til at vise Fattigkommissionen, at den har en stor Forpligtelse paa sig mod dem og skulde søge at redde dem ud af deres physiske og moralske Elendighed, tage Børnene fra de uværdige Forældre, underholde de affældige Gamle ved Lægd o. s. v.; men Fanterne bede sjelden eller aldrig Fattigkommissionen om Hjælp, men flygte heller, naar denne vil søge dem op. Og bliver ved et eller andet Tilfælde, oftest vel efter den civile Øvrigheds Paalæg, en Fant eller et Fantefølge overantvordet Fattigkommissionen til Forsørgelse, saa kan man ret faa „se, hvorledes Fanterne