Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/306

292

nærmest ansvarlige for, at de begaaede Forseelser blive paaagtede. Men ved at efterse Lensmændenes Protokoller over arresterede Personer vil man studse ved at finde, at saare sjelden Betlere eller Løsgjængere ere anholdte, naar ikke grovere Forbrydelser, Tyveri, Overfald. o. desl., have opfordret til kraftigere Indskriden. Hertil bemærke vistnok Lensmændene, at Almuen, som jo mere end de maa være Vidne til Fanternes Forseelser, er saa lidet tilbøielig til at gjøre Anmeldelser derom; men denne Bemærkning opveies for en stor Del derved, at flere Lensmænd selv fortalte mig, at ogsaa de for det meste ere nødte til at forsyne de betlende Fanter ikke blot med Mad til at spise paa Stedet, men ogsaa med „saa mange Skillinger, at de ikke just skulle behøve at betle igjen paa de nærmeste Gaarde.“ Naar Lensmanden er ligesaa lidet tilbøielig til at anholde som Almuen til at anmelde Betlere og Dagdrivere, saa maa der være en fælles Grund. Det kan være, at en Politibetjent ikke altid handler ganske rigtigt ved at følge den; men paa den anden Side maa man erindre, sat selv efter de nøiagtigste Instruxer, bliver Myndighedens Anvendelse tilsidst en Konduitesag, som tilsteder Indflydelsen af det subjektive Skjøn ved Siden af Instruxen, og flere ikke ugrundede Betragtninger lede ofte selv nidkjære Lensmænd til ikke at gjøre fuld Brug af sin Myndighed. – For det Første er det en overmaade brydsom og bekostelig Sag at faa en Fant afstraffet. Almuen vil besvære sig over det Vagthold, den maa præstere, medens Fanten sidder arresteret, ofte i lang Tid, naar han finder sin Regning ved at appellere til høiere Retter. Og hvilket Bryderi for Foged og Sorenskriver med Reiser til og fra Extra-Retter, og hvilke Bekostninger for Statskassen, som sjelden kunne ventes erstattede ved Salget af Fanternes usle Effecter! Men det er endda ikke mest Hensynet til disse mange Omkostninger, som gjør, at man saa nødig lægger Haand paa en Fant; det er meget mere Ærgrelsen over, at en saadan lumpen Person skal være Gjenstand for den samme omhyggelige og vidtløftige Retsbehandling, som Staten har anordnet for andre Anklagede, der have sin Ære at værne om; man