Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/308

Denne siden er ikke korrekturlest
294

at de virkelig ville søge eller kunne faa Arbeide, erklære dem for Almisselemmer og da sende dem til deres Hjemsted, hvis dette er bekjendt, eller overlade dem til Fattigkommissionens Omsorg paa selve Straffestedet og lade den forsøge at finde deres Hjemsted. Men det er altid misligt at erklære arbeidsføre Folk for Almisselemmer; vedkommende Fattigkommission vil vel ikke være glad ved at have store stærke Karle at føde; disse selv ville protestere imod den Umyndighedstilstand, hvori man sætter dem, og betragte det Præstegjeld, som man har anvist dem til Opholdssted, som et Fængsel, og nu har Fængslet mange Skjulesteder og Udgange til alle Sider uden Port og Laas. I Regelen vil derfor Øvrigheden heller ikke vælge denne Fremgangsmaade, men give Fanterne Reisepas, hvorhen de ønske. Men efter udstaaet Straf ville de i næste Lensmandsdistrikt temmelig trygt kunne fortsætte de samme Forseelser, hvorfor de nys straffedes; Almuen og Lensmanden og kanske Fogden og Amtmanden med ville nemlig nu være endnu mindre tilbøielige end før til at lægge Haand paa dem, betænkende, at snarere vilde Folkets Iver for Lovens Haandhævelse sløves ved disse idelige Forsøg, end Fanternes Sløvhed og Skamløshed derved vilde forvandles til Ordenssands og Dyd.

Dobbelt ængstelig vil netop den betænksomste Embedsmand være ved at paatale saadanne Forseelser, hvorved Angjældende nærmest forsømme sit eget sande Vel og mere forarge end egentlig skade Andre, Forseelser som at henleve uden Christendomskundskab og Konfirmation, at leve i naturligt Ægteskab o. desl. Dersom de nemlig ved Tvang bringes til at opfylde disse kirkelige Forpligtelser og bagefter kanske saa meget tryggere fremture i alskens Uteerlighed, saa er Forargelsen kun endnu større end før.

Naar et Fantefølge, en Vævskebinder eller lignende Person med Familie bliver anholdt eller forhørt, saa kan man være moralsk overbevist om, at Følget for en stor Del har betlet sig frem, eller man kan have Grund til endnu mere graverende Mistanke mod det; men det er maaske ikke gjørligt at saa noget fuldstændigt Bevis derfor; Følgets Formand har sand-