milier, som begge skulde være svenske, og som nu udgjorde et Følge, skjønt hver med sit Pas, vare den 6te Septbr. 1847 fra en af Smaabyerne paa Vestkysten forpassede for Reise over Hedemarken og Vermeland til Haparanda nordligst i Sverige; den 27de Januar 1848 lode de Reisende dog i Arvika i Vermeland Passet autorisere for Reise til Throndhjem, og paa Veien hid, skjønt først efter at have gjort en Afstikker til Lillehammer, hvor Passet var paategnet, kom de endelig den 6te Mai til Røros. Af Throndhjems Politikammers Pasprotokol saa jeg senere, at disse to Familier, fremdeles i Følge, den 22de Mai vare forpassede til Levanger, hvorfra de endelig ifølge Stør- og Værdalens Fogderies Pasprotokol, den 6te Juni forpassedes over Hedemarken til Thoten. Havde naa Udskrifter af de øvrige Pasprotokoller i Riget, skulde man rimeligvis faa se, at disse Forpasninger frem og tilbage i Landet fortsættes endnu, skjønt neppe Nogen vil tvivle paa, at disse Omflakkerfolk ere ægte Fanter. – Men hvad der redet Sælsomste her, er den Kjendsgjerning, som endog en løselig Undersøgelse af disse Forholde snart opdager, at medens skilkelige Folk som oftest reise frem og tilbage i Landet uden noget Pas, saa er det netop Fanterne, som stadigst ere forsynede med samme. I ældre Tider var det vel saa, at skikkelige Folk reiste med Pas, og Skjelmerne listede sig frem foruden; men nu er der vendt op og ned paa Tingene; skikkelige Folk anse Pas for ufornødent, og Fanterne gjøre sig stor Flid før at skaffe sig det[1].
- ↑ Paa min Reise i 1848 gjennemgik og extraherede jeg flere Pas-Protokoller, navnlig en, som fra Aarets Begyndelse til 23de Juli indeholdt Kopi af 127 dels viserede og autoriserede dels nyt udstedte Passe. Ved at agte paa Navnene, hvoraf jeg kjendte adskillige, paa Personernes angivne Stand og Haandtering (Hesteskjærere o. s. v.) samt paa Routernes Beskaffenhed, og endelig ved at efterse Pasjournalen for tidligere Aar, hvorved jeg i mange Tilfælde fandt, at de forpassede Personer i Aarevis uafladelig havde flakket om baade i Norge og Sverige, kunde jeg med høi Grad af Sandsynlighed udskille de Passe, som angik Fantefølger og andre saakaldte Omstreifere (forlorne Geseller,