Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/32

Denne siden er ikke korrekturlest
18

Elementer af Tydsk og Fransk, Italiensk og Romansk, Latin og Græsk, Lappisk og Kvænsk, Russisk og andre slaviske Sprog, Persisk, ja – og det endog i størst Mængde – Hindi og Hindustani, eller ikke egentlig af disse Indiens nuværende Sprog, men af deres gamle Modersprog det beundrede Sanskrit selv, og desuden en hel Del af maaske endnu fjernere og ubekjendte Tungemaal.

Til at finde Rede i denne Mangfoldighed og paapege de Antydninger til Slægtens Herkomst og Skjebner, som deri maa ligge, udfordres nu visselig større lingvistiske og ethnographiske og historiske Kundskaber, end man bør vente hos den kvikkeste Fant; men det er dog altid værd at høre, hvad Fanterne selv mene om dette besynderlige Sprog, at lytte efter, hvad Sagn der endnu monne leve imellem dem om deres Slægts Herkomst. Og sandelig, de vide endnu at give ikke aldeles uefne Svar paa vore Spørgsmaal.

Først vide næsten alle Fanter at skjelne mellem to grundforskjellige Stammer af Fanter med forskjellige Sprog. Rigtignok forsvinder, som man senere skal se, denne Forskjel daglig mere og mere, og Stammerne smelte sammen; men Bevidstheden om den oprindelige Forskjel er dog endnu tilstede. Der er for det første nogle Fantefamilier, som, ikke tilfældig, men, efter Fanternes egen Bemærkning formedelst en fremmed Herkomst, udmærke sig ved egne Ansigtstræk og især ved en mørk Farve, gulbrun Hud og sorte Haar og Øine, kort et i vore norske Bygder høist paafaldende Physiognomi. Fanterne af denne Race ville gjerne gjøre sig gjældende som „Storvandringer,“ hvis hædrende Kjendemærke skal være, at de, skjønt de ikke ville skamme sig ved et indbringende Bedrageri i Hestehandel eller i Udøvelsen af deres foregivne Lægekunst og Spaadomsevne, med Foragt afvise Leiligheden til at berige sig ved smaa Tyverier, at de med Hest og Kjærre, med Svøbe i Haand og Hund ved Siden, ret „paa Stormandvis“ fare skjeldende og smeldende igjennem Bygderne, fra den ene Ende af Landet til den anden og ud og ind over Grændserne. Disse se naturligvis haanligt til Fanterne af den anden Stamme, de lyslete, mindre frem-