At Bygdevægterindretningen med samt Pasvæsenet og de
andre Opfindelser til at standse Fanternes Gang og hemme
Betlernes Bedrift ere utilstrækkelige, om de ikke endogsaa tildels
gjøre Ondt værre, det er vel endogsaa Meningen med det
temmelig almindelige Raab, som Fattigkommissærer og Lensmænd,
Præster og Fogder istemme, at Regjeringen maa finde
paa Midler til at hjælpe Fanterne paa ret Vei og befri Samfundet
fra deres Plage.
Det er ikke først iaar eller ifjor, at Regjeringen har været betænkt paa at bringe Fanterne til Skik og Orden. Denne Bog indeholder Beretning om saadanne Forsøg i Aarhundreder. Der er vel ikke mange Dele af Statsstyrelsen, som have kunnet glæde sig ved en saadan Mangfoldighed af Love og Forordninger, Reskripter og Cirkulærer, som der uafladelig er udgaaet over Skovrøvere og Tatere og Landstrippere, Landstrygere, Betlere o. s. v., o. s. v. En Fant er jo desuden en Person, som ved at flakke om paa fremmede Steder søger at unddrage sig saavidt muligt alle Love, og man kan sige, at den hele Lovgivnings og Statsstyrelses Øiemed fra Samfundets første
strygers forargelige Færd, at den skal gjøres foragtelig tillige ved at betroes til foragtelige Personer. Men følgende Exempel er neppe enestaaende: En Mand, som længe havde været hjemmefra og levet et ustadigt Liv, kom omsider som en Slarv tilbage til sin Hjembygd, og det var øiensynligt, at Fattigbestyrelsen maatte forsørge ham; for dog at have noget Gjengjeld af ham, gjorde den ham ikke til Almisselem, men til Bygdevægter.
