Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/323

Denne siden er ikke korrekturlest
309

Begynedese af har været dette, at Ingen skulde ville eller være istand til at føre et saadant Liv udenfor Lovene, at der ikke skulde være en eneste Fant i Landet.

Men det er først i de seneste Aar[1], at Fantefolket har vakt Opsigt som en egen Kaste, at dets Forhold og Sæder have været Gjenstand for speciel Undersøgelse og Omsorg. Og det er disse offentlige Forhandlinger, som der her skal gives et Oversigt over.

I Sommeren 1844 var Stavanger Amtsformandskab samlet. Til dette indleveredes af nogle Bønder et Andragende, et Skrift med klodsede Skrifttræk og mangelfuld Stil, men ned overraskende og vakkre Tanker; det gik ud paa, at i en Tid, da ogsaa i vort Land de Christne med saa megen Troskab bede og arbeide for Hedningerne i fremmede Verdensdele, vinde vi ogsaa mindes vor Christenpligt mod Hedninger imellem os selv, de mange „Omstreifere,“ som løb uændsede omkring. Forestillingen gjorde Indtryk. Formandskabet nedsatte en Kommitte til at overveie Sagen; denne fandt, at den Ulempe, disse Omstreifere idelig voldte den bosatte Befolkning, og endnu mere den store physiske og moralske Elendighed, hvori de selv henlevede, krævede snar og virksom Hjælp, men at denne ikke kunde ydes af Præstegjelds- eller engang af Amtskommunerne, saasom Omstreiferne fordetmeste ikke var rigtig hjemmehørende nogetsteds, men alene af Staten, som maatte oprette Arbeidshuse til deres Optagelse; Kommitteen foreslog derfor at indgaa til Regjeringen med et Andragende om for næstkommende Storthing at lade fremlægge Lovforslag i den Retning. Amtsformandskabet gik ind paa Forslaget, og igjennem Amtet indsendtes Andragendet, ledsaget af hine Aktstykker, til Kirke-

  1. Den 9de Septbr. 1828 indeholdt „Morgenbladet“ en kort Notits om en svensk Zigeunerpige, som nylig var bleven døbt paa Tugthuset i Christiania. Næste Dag læstes i samme Blad en kort Forklaring om Zigeunernes eller Taternes asiatiske Herkomst og langvarige Omsværmen i Europa. Disse to Smaastykker tør maaske have vakt undren, men ledede ikke til nærmere Undersøgelser eller Foranstaltninger med Hensyn til den underlige Slægt.