Departementet. Paa den Tid var en kgl. Kommission i Virksomhed, hvis Hverv det var at udarbeide Udkast til en ny Lov om Fattigvæsenet, og hine Papirer sendtes denne til mulig Afbenyttelse.
Denne Kommissions Udkast kom ogsaa til at indeholde flere Bestemmelser, der maatte antages at ville have gavnlig Indflydelse paa disse Omstreiferes Forholde; der foresloges 1) forhøiet Straf for „Betlere, der vandre om fra Sted til Sted i Flok og Følge,“ saaledes at de indtil paa 3 Aar kunde inddømmes i Tvangsarbeidshuse, som det efter samme Udkast skulde være Kommunerne tilladt at opføre, 2) Bemyndigelse for Politiet til uden Lov og Dom at indsætte i Arbeidshuse drikfældige eller ørkesløse Personer, eller saadanne, som ikke lovlig ernære sig, dog at de maatte være hjemmehørende i Distriktet, og 3) Oprettelse af en for hele Riget fælles Understøttelseskasse, dels til Forsørgelse for hjemstavnsløse Trængende, dels til Bidrag til de Kommuner, som maatte ville opføre Arbeidshuse[1].
Ved Storthingets Behandling af den endelige Lov, Fattigloven af 20de Septbr. 1845, bibeholdtes den første og anden af de her nævnte Bestemmelser, hin med lidt Indskrænkning i Straffetiden, denne med Udvidelse af Politiets Myndighed ogsaa over andre Løsgjængere end dem, som høre Distriktet til. Bestemmelsen om Understøttelseskassen derimod var allerede bleven udeladt i den kgl. Proposition, som i dens Sted havde indeholdt Bestemmelse om, at hjemstavnsløse Trængende skulde kunne underholdes ligefrem paa Statskassens Bekostning; men baade Kommissionens og Regjeringens Forslag forkastedes af Storthinget. Loven indeholder saaledes Bestemmelse om Straf, men ikke om Understøttelse for hjemstavnsløse Betlere, som Fanterne ofte ere; den giver Kommunerne Tilladelse til at bygge Arbeidshuse til hensigtsmæssig Behandling netop for Fantefolk; men da den tillige nægtede det foreslaaede Tilskud dertil enten
- ↑ Se Kommissionens Udkast til Fattiglov for Landet, Kap. 5, § 4 og 5 Kap. 8, § 10.
