af en fælles Understøttelseskasse eller af Statskassen, giver den liden Udsigt til, at Tilladelsen skal blive benyttet i tilstrækligt Omfang. Saaledes vil denne Lov neppe have svaret til hint Formandskabs Ønsker om Forholdsregler for Omstripperne.
Men hidtil havde man endnu ikke nøie nok lagt Mærke til de her omhandlede Menneskers forunderlige Væsen, deres forvendte Tænkemaade og trodsige Levevis. Man talte om „Omstreiferne; man havde endnu ikke lært at kalde dem med det rette Navn, Fanter. Dette skeede i en særdeles heldig, anonym Opsats i Morgenbladet for 1845 No. 301, „Om de saakaldte Tatere;“ Forfatteren opgav Haabet om, at man nogensinde skulde komme paa Spor efter disse besynderlige Menneskers Herkomst og Historie; men han beskrev, „Fanternes“ Liv saaledes, at man ret maatte blive opmærksom paa dem, og viste, hvilken god Leilighed Regjeringen havde til ved den da forestaaende Folketælling at indhente alle fornødne Oplysninger om Fanterne for derefter at træffe kraftige Foranstaltninger med Hensyn til dem. Samme Dag, som denne Opsats stod at læse, stilede en anden Mand, en Præst i Christianssands Stift, et Andragende til Finantsdepartementet, under hvilket Folketællingssagen dengang henhørte, og foreslog ganske det samme, at benytte Leiligheden til at undersøge Fanternes Forholde. Forslaget vandt Bifald, og nogle Dage efter udkom et Cirkulære, som gjorde opmærksom paa, at efter de tidligere Instruxer for Folketællingerne vare nok disse saakaldte Fanter ikke forhen blevne talte med iblandt Landets øvrige Mennesker, og derfor nu paalagde alle Præster paa Landet at lade optage særskilt Mandtal over dem, endogsaa med Angivelse af hver Persons Navn, Alder, Familieforbindelser, Opholdssteder og Næringsvei samt Oplysning om de enkelte Følgers Forhold indbyrdes og Stilling i Samfundet, kort om Alt hvad der kunde tjene til at sprede Lys over disse Menneskers ydre og indre Liv.
Dette Cirkulære dannede Epoche i Fanternes Historie. Almuen hengav sig til det Haab, at nu skulde en ny Tinge- nes Orden i Fanteverdenen begynde, og var paa mange Ste-
