Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/326

312

der Folketællerne behjælpelig med at opspore Fanterne og meddele Oplysninger om dem, og Fanterne selv anede, at noget Nyt og Stort forestod, frygtede det Værste og flygtede midt i den barskeste Vintertid fra Sted til Sted, over Heie og Dale. Præsternes Indberetninger vare fulde af de uhyggeligste Træk af disse Menneskers Raahed og Laster, og længe efter gjenlød mange af Landets Aviser af den Forundring og Uvillie, hvormed man, siden man nu var bleven opmærksom, betragtede Fanternes sælsomme Færd. Men man fik næsten kun høre om den fast ubegribelige Ryggesløshed, som gik i Svang imellem dem; det Træk, som var allervigtigst for at bedømme deres Historie og Væsen, at de have et eget Sprog sig imellem og dermed paa en Maade danne en sammenhængende Kaste, blev saa godtsom ganske ubemærket. Ved Læsningen af Beretningerne fik man kun en uhyggelig Forestilling om dem som et løst Pak, uinteressant i alle Maader, skikket til at vække megen Harme, liden Deltagelse. – I Departementet for det Indre, som nu bestyrede Folketællingsanliggendet, opsummeredes Listerne over de forefundne Fantefolk, 1145 ialt, mest Personer, som hørte til større og mindre Følger, og Sagen sendtes i saadan Stand til Justitsdepartementet. Dette udsendte den 26de Aug. 1846 et Cirkulære, hvori Hovedaarsagen til de saakaldte Fantefølgers Uvæsen søges i Mangel paa Agtpaagivenhed fra Politiets Side, og hvori det derfor indskjærpes Politiets Bestillings og Embedsmænd at søge beverte omstreifende Personer gjældende Love overholdte, og navnlig hverken lade saadanne Folk passere, fordi de maaske føre Reisepas med, eller udfærdige maale til dem, naar der var Grund til at anse dem for henhørende til Fantefølgerne. For at lette dette Opsynet med Fanterne lod Justitsdepartementet ogsaa trykke og omdele en med korte Personalnotitser forsynet Fortegnelse over alle de Fanter, som ved Folketællingen vare blevne angivne. Dette virkede ogsaa saa vidt, at flere Fantefølger hist og her i Landet i den nærmest paafølgende Tid bleve anholdte og aktionerede som Løsgjængere, og Aaret efter, den 2den Juli 1847, kunde Justitsdepartementet i et nyt Cirkulære gjøre vedkommende Autoriteter