Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/333

Denne siden er ikke korrekturlest
319

og dermed komme ud af det ulykkelige Omstreiferliv, eller at det, og vel i hyppigere Tilfælde, vilde være hensigtsmæssigt efter den Myndighed, som allerede er Fattigbestyrelsen given, at tage Børnene fra saadanne Fanteforældre, som altfor aabenbart krænke sine Opdragerpligter. Men den ene eller den anden af disse Forholdsregler ville af formelle eller materielle Grunde blive baade uhensigtsmæssig og uudførbar, naar den efter en speciel Lov skulde bringes i Anvendelse paa den hele Fantekaste.

„Saa lad os,“ kunde man da sige, „ikke bryde os videre om den hele Historie om Fanternes Kaste og hvad dertil hører, deres obskure Herkomst og mystiske indbyrdes Forbindelser! lad os ved Fanter ganske simpelt forstaa Folk, som intetsteds høre hjemme og reise overalt, lad os skaffe dem et Hjem og gjøre det overflødigt eller umuligt for dem at reise videre! saa er jo Historien ude.“ Saaledes synes ogsaa den Proponent at have tænkt som til sidste Storthing indleverede et Forslag, der efter Præmisserne var foranlediget ved og sigtede til netop de saakaldte Fanter og derfor af Storthinget besluttedes tilstillet Regjeringen til Benyttelse ved de Undersøgelser om Fantevæsenet, som den anmodedes om at lade foretage. Udkastet er ellers inskriberet: „Lov angaaende Meddelelse af Pas og om hjemløse Personers Anholdelse og Forsørgelse m. m.“ Dette Forslag skal her prøves.

Udkastet handler om 2 Ting, Meddelelse af Pas og hjemløse Personers Forsørgelse. Den første Afdeling (§§ 1–5) indeholder Bestemmelse om Indholdet af Pas for Personer, som ville reise om for at drive Haandværk, Profession eller Handel (at Hjemstavnen maa være nøiagtigt angiven), og om, at Kvinder og Børn ikke maa følge med paa saadanne Reiser, samt at visse Slags Professionister, nemlig Hesteskjærere, Hunde- og Kattegildere o. s. v. (d. e. de saakaldte Fanter), aldrig maa faa saadant Pas til at reise paa sin Profession; hertil er føiet den Straffebestemmelse, at den, der har overtraadt hine Regler, men har og rigtig kan opgive sin Hjemstavn, skal ansees med Straf som for en Betler og derefter sendes hjem.