Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/336

Denne siden er ikke korrekturlest
322

Hjemstavn og til at besidde en saadan udfordredes ialfald til Aaret 1845, da den tidligere Fattiglov endnu var gjældende, kun at skaffe sig Underretning om sit Fødested, og efter den nye Lov udfordres der i yderste Fald kun at kjende Moderens Hjemstavn, da Barnet fødtes. De hjemløse Fanter, de allerfleste idetmindste, ere hjemløse, fordi de i deres store Ustadighed og Letsindighed ikke bryde sig om noget Hjem, ikke skatte Hjemmets Fordele, endnu mindre ere villige til at underkaste sig Hjemmets Pligter. Og nu er det dog allerede saa med stadige og alvorligsindede Folk, at de ikke lettelig fatte Interesse og Kjærlighed for sit Hjemsted, naar de ikke selv med Frihed kunne vælge det og derfor anse det for det bedste, de kunne finde. Men naar man nu, som dette Lovforslag vil, tager en Fant, den allerustadigste Person som vi kunne tænke os, og siger til ham: „Her skal Du være herefter; din Kjæreste, din Kammerat har faaet sit Sted, langt borte i en anden Bygd; men Du skal være her, skal gjøre det Arbeide eller antage den Tjeneste, som Fattigkommissionen kanske kan anvise Dig, og ikke flygte,“ saa – vil han visselig netop flygte, og i de sjeldneste Tilfælde vil vel Fattigkommissionen tage sig nær af hans Flugt eller Folk i Nabobygderne gjøre sig umage med at standse den. Eller skeer dette sidste, anholdes den Flygtende, saa vil han med al Flid fordølge det Hjem, han flygtede fra, sit Navn ogsaa, om det behøves; thi angiver han dette Hjem, saa skal han efter Lovforslaget straffes og sendes tilbage til det forhadte Sted; angiver han det ikke, og kan det lykkes ham at holde det skjult, saa skal han, ogsaa efter Forslaget, ikke straffes, men som en hjemles Person sendes til et nyt Hjem, hvor han jo kanske kan haabe at faa det lidt hyggeligere.

At paatvinge en Mand et Hjem! Hvad er et Hjem? Hjemmet er det Sted i Landet, hvor en Mand bedst kan nyde de rigeste Velsignelser, som Livet eier, hvor han bedst kan nyde sin fulde Ret som Menneske og Borger, men hvor han ogsaa mindst kan unddrage sig for at gjøre sin Pligt, en Pligt, som i alle Punkter falder sammen med hin Ret. I sit Hjem kan en