Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/337

323

Mand faa sit Ægteskab indviet med Kirkens Velsignelse, sine Børn døbte og underviste i Guds Ord; men der maa han ogsaa holde sit Ægteskab helligt og pligter at holde sine Børn til Kirke og Skole. I Hjemmet kan en Mand faa Lovens Beskyttelse for Person og Eiendom, men pligter ogsaa at bidrage Sit til Bygde- og Landefredens Overholdelse. I Hjemmet kan han vente Understøttelse for sig og Sine, naar hans Arbeide slaar ham feil, og han mangler det Nødtørftige; men her er det ogsaa en Grundlov, at hver Mand skal arbeide, medens han kan. I Hjemmet understøttes han af den hele Samfundsorden og alle dens Indretninger i sine bedste Bestræbelser som Menneske, i sit Arbeide for at forædle sig selv og vinde al sand Frihed; men han maa ogsaa finde sig i den Pligt at udsone sin Brøde mod Samfundet, om han begaar nogen, med Tab af sin borgerlige Frihed. – Naar nu Nogen, enten formedelst den ulyksalige Opdragelse, som bliver Børnene i et Fantefølge til Del, eller formedelst sløvende Laster, hvorved saa Mange fra et høiere Trin i Livet synke ned til at blive Fanterne lige, naar, siger jeg, Nogen af, en eller anden ulykkelig Aarsag ikke sætter Pris paa Hjemmets Goder, men kan gruer for dets Pligter og Møie, – saa – forlader han Hjemmet, drager langt bort, dølger det med stor Flid, optræder helst som en Fremmed blandt Fremmede, reiser uafladelig fra Sted til Sted. I Hjemmet tvinges han ikke blot af Fogdens og Lensmændenes Myndighed, men af Naboers Øine, af Opinionens Magt, tvinges ikke blot til at afholde sig fra de Ting, som Loven forbyder, Tyveri og deslige, men til at gjøre de Ting, som den befaler, og ikke vække Forargelse ved Løsagtighed, Dovenskab og andre Udyder. Men ude, mellem Fremmede? Der tilsteder Opinionen og derefter ganske naturligt Embedsmændenes Myndighed ham større Frihed. Naar den Fremmede ikke stjæler eller paa anden Maade grovelig krænker Andres Ret, naar hans Lovovertrædelser mere bestaa i Forsømmelse af Lovens Befalinger, som nærmest skulde fremme hans eget Bedste, Forsømmelse for Exempel af de kirkelige Bud og overhovedet af de borgerlige Dyder, Arbeidsomhed og