Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/348

334

for deres Underholdning og med de 7 afbetale paa deres Opfostringsgjæld. Men med dette Tvangsmiddel følger der adskillige Ulemper. For Ingenieur-Detachementet, som, efter vedkommende Regnskabsbetjents Udsagn, i de færreste Aar har Anledning til at skaffe disse Mennesker tilbørlig Sysselsættelse, og som vistnok til enhver Tid bedre og billigere kunde faa sit Arbeide udført ved leiede Arbeidere, er det en sand Plage at modtage disse tvungne Arbeidere; men endnu vigtigere er dette, at Detachementet er fritaget for at modtage dem uden i Sommertiden fra første Mai til sidste September, saasom der om Vinteren paa Fæstningen er Lidet eller Intet for Dagarbeidere at gjøre. Men Sommeren er den bedste Arbeidstid for saadanne Dagarbeidere, som disse Mennesker i Regelen ere, og den er kun slet anvendt for dem, naar de den hele Tid kun kunne oparbeide henimod 7 Daler, en Sum, der desuden ofte er utilstrækkelig til at dække deres aarlige fornyede Gjæld, saa de fleste af dem ogsaa have voxende Restancer fra Aar til Aar. Derfor bruger ogsaa Kronarbeiderne de tusinde Kunster for at undgaa Lensmandsdrengene, der om Foraaret sendes ud for at fange dem, og mange Anekdoter vidne om, at Almuen, som ogsaa finder, at de kunde anvende sin Tid bedre ved frit Arbeide, og ialfald ikke synes, at nogle Dalers Gjæld til en Fattigkasse er Sag nok til at berøve en Mand hans Frihed, sympathiserer med Rømlingerne og begunstiger deres Flugt. Saaledes kan det gaa til, at Sommeren gaar hen med unyttig Jagt efter en Kronarbeider, og har man omsider faaet fanget ham og transporteret ham ind til Fæstningen, saa er det kanske Dagen før Arbeidssaisonens Ophør; Personen opføres paa Listen med en Dags Lønning, hvoraf 7 Skilling tilstilles den ventende Fattigkommission, og derefter løslades han og kan nu Vinteren igjennem spekulere paa, hvorledes han næste Vaar skal bære sig ad under den Jagt, som da skal fornyes. Sammenligner man nu den Nytte, Kronarbeiderne gjøre, med den Bekostning og det Bryderi, de volde baade før og under deres Arbeidstid, saa vil man vel finde, at det er saa langt fra, at de, som det dog skal hedde, virkelig oparbeide, hvad de skylde, at den hele