Indretning snarere maa betragtes som et temmeligt kostbart Straffemiddel for det vistnok ogsaa høist strafværdige Forhold letsindig at sætte Børn ind i Verden uden at tænke paa deres Opfostring. Det er paa den ene Side et meget strængt Straffemiddel, da nogle Kronarbeidere ved Restancer fra flere Aar have saa stor Gjæld paa sig, at de, om end med den bedste Villie, ikke mere haabe at kunne faa den afbetalt og deres hele Liv igjennem kanske maa friste den Skjæbne for samme Sags Skyld at miste Sommermaanedernes Frihed; men paa den anden Side er det dog ikke afskrækkende nok, da disse Fugle gjerne haabe at lure sig fri den Tid af Aaret, da Jagten efter dem varer, og kun betragte det som et Uheld, ikke som Retfærdighedens Gjengjældelse, naar de alligevel blive sakkede. – Naar man nu kunde sætte ogsaa disse Kronarbeidere ind i et ved offentlige Midler udstyret, hensigtsmæssigt Tvangsarbeidshus, saa ville Omkostningerne med dem heller blive mindre end større, og man havde fremfor Alt den Fordel, at de kunne indtages til enhver Tid af Aaret; baade Respekten for den større, alvorligere Tvang, som her kunde udøves over dem, og det mindre Haab om ved Flugt og Kneb at unddrage sig Tvangen vilde da sikkerlig gjøre mange af disse Skyldnere til ordentlige Betalere, hvorved et stort Gode baade for dem og for Samfundet vilde være vundet[1].
Med Hensyn til den aarlige Udtælling af Statskassen, som de her foreslaaede Arbeidshuses Drift vilde kræve, bemærkes fremdeles, at omendskjønt Fattigloven i Almindelighed om-
- ↑ Det tør vel ansees som Vidnesbyrd om Tvangsmidlets Uhensigtsmæssighed ikke mindre end om stigende Immoralitet og Armod hos de lavere Folkeklasser, at Antallet af Kronarbeidere i de sidste Aar har tiltaget meget betydeligt, idetmindste paa Akershus Fæstning. Fra 1822 til 1836 var ifølge mundtlig Meddelelse det aarlige Antal her omtrent 20; i Aarene fra 1837 til 1848, begge medregnede, har Antallet ifølge Aarsregnskaberne været: 21, 47, 17, 30, 29, 52, 48, 61, 46, 61, 71, 76. I Aaret 1840 beløb Lønningerne til de 76 Kronarbeidere sig til omtrent 689 Spd., hvoraf oversendtes vedkommende Fattigkommissioner som Opfostringsbidrag.
