Det forstaar sig af sig selv, at Børn, som maatte følge
med de til Arbeidshusenes Forsørgelse henviste Hjemløse, aldrig
tilligemed de Voxne maatte indsættes i Arbeidshuset selv, men
forsørges udenfor. Og her kunde man maaske mene, at ligesom
jeg har anbefalet mere omfattende og kraftige Tvangsindretninger
for voxne Løsgjængere, saa vilde jeg ligeledes stemme for
Opførelsen af Redningsanstalter for Børnene. Men bortseet
fra, at jeg nok i Regelen snarere ønsker moralsk fordærvede
Børn anbragte hos brave Pleieforældre, hos hvem de vilde
blive indlemmede i Familielivet først og derefter paa den allernaturligste
Maade indførte i det større lovordnede Samfund,
saa skal jeg her kun yttre den Formening, at Redningsanstalter
for Botn af Fanteæt paa den ene Side neppe vilde
frugte synderligt, naar Forældre og voxne Kjendinger endnu
gik ude og kunde lokke dem til sig, og da de paa den anden
Side ikke vilde være saa meget nødvendige, naar først de ældre
Fanter ved alvorlig Tvang og virksom Hjælp vare bragte
til Skik og Orden.
Den stærkeste Indvending mod det hele Arrangement at gjøre offentlige Tvangsanstalter til Instituter til hjemløse Personers midlertidige Forsørgelse vil maaske være den, at, saasom de fleste af disse Hjemløse vel vilde høre til Hesteskjæreres, Vævskebinderes og andre Fantefolks forvildede Kaste, vil det falde saa overmaade vanskeligt for vedkommende Bestyrelser at hjælpe dem ind i en selvstændig Stilling. Men vil det falde mindre vanskeligt for de almindelige Fattigkommissioner, som nu og da blive hængende ved saadanne Folk? Og her er der Anledning til at antyde et Forsøg til slige Fanters Fremhjælp, som ene Tilstedeværelsen af offentlige Tvangsanstalter kunde gjøre tilraadeligt. Jeg mener, at naar en Vævskebinder eller lignende Langfant først havde prøvet Tvangens Alvor og derhos kanske vist sig saa nogenlunde skikkelig (og hos mange af disse Mennesker er den forunderlige Reiselyst den egentlige Hovedfeil), saa kunde der nok være Grund til at anbefale ham til Amtmanden, som da efter Forordningen af 9de August 1754, § 19, kunde give ham Tilladelse til, rigtignok uden at
