Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/359

Denne siden er ikke korrekturlest
345

til de hjemløse Indsødte. – Se, Beløbet af denne sidste Sum er det, som synes mig at vise, at hin Udvei til at komme ud af det med de hjemløse Personer eller med mange af de løst omstreifende Fantefolk ikke er benyttet nok. Den er nemlig upaatvivlelig meget mindre, end den burde været, da det kan ansees som vist, at der fremdeles gaar mange Fanter omkring, som kun ellers ialfald bedst ved Fattigvæsenets Pleie kunne bringes til Ro og Orden, men som Fattigbestyrelserne for det Meste saa nødig ville indlade sig med, fordi det ikke alene er meget brydsomt at faa vide, om de have nogen Hjemstavn eller ei, men tillige faa uvist, om vedkommende Kommuner skulle faa Erstatning for det gjorte Pengeudlæg[1]. Derfor – og det er dette, jeg ved disse Bemærkninger om den af Statskassen ydede extraordinære Fattighjælp vilde motivere – burde en noget større Sum afsees til saadan Fattighjælp og desuden – for at Alle kunne vide det – særskilt opføres paa Budgettet. Dermed var det dog at haabe, at man kunde bidrage til, at de nu saa hyppige og i Sandhed anstødelige Processer om Forsørgelsespligten vilde blive færre; og at i Fattigbestyrelserne mere redebont vilde antage sig de elendige Fanter og Fantebørn, som nu synes at skulle gaa til Grunde. Jeg tør derfor trøstig anbefale en ret rundelig Bevilling til dette paa en Gang statskloge og veldædige Øiemed.

Jeg har ovenfor (S. 263) omtalt, hvorledes der i Sverige nylig er vedtaget særegne Bestemmelser for at ordne de reisende Gesellers eller Haandværkeres Vandringer og hindre det Betleri og andet Uvæsen, som mange af dem forfalde til, og man kunde mene, at lignende Bestemmelser kunde være fornødne her i Landet, hvor ogsaa det samme Uvæsen er altfor vel kjendt. Men hos os ere Forholdene vistnok noget anderledes end i Sverige og flere andre Lande, hvor det er en mere

  1. Med hin Kirkedepartementets Fremstilling fulgte ogsaa Lister over de understøttede Personer; men efter de i Listerne meddelte Notitser at dømme synes kun en forholdsmæssig meget liden Del af dem at have tilhørt de saakaldte Fantefolk.