Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/364

Denne siden er ikke korrekturlest
350

Land, Pauperismen. Maaske, for at anføre et Exempel, skulde en fuldstændigere Oversigt end den, som nu kan haves om Fattigforholdenes Udvikling i vort Land, indeholde den kraftigste Opmuntring til at votere de fornødne Pengesummer til saadanne Tvangsarbeidsanstalter, som i det foregaaende Kapitel anbefaledes; den turde nemlig lede til den Overbevisning, at noget større Rundhaandethed i Bestræbelserne for ved Kjærlighed og Magt at overvinde de saakaldte Fantefolks onde Vaner vilde være den største Sparsomhed. – Nu har Loven, og vistnok med god Grund, gjort Fattigvæsenet til en Kommunesag. Staten erklærer det kun forsaavidt at være et den vedkommende Anliggende, som den paatager sig ved Lov at bestemme, at og hvorledes de enkelte Kommuner skulle sørge for sine Fattige; for Resten er det kun undtagelsesvis, at Staten her tager Haand i med. Men efterat Staten har overladt det til Kommunerne, fordi ingen Anden vel kan det, at bære den lovbestemte Fattigforsørgelses Møie og Byrde, burde den selv, fordi ingen Anden kan det, overtage det forholdsvis meget ringe Besvær at indhente og offentliggjøre Aarsberetninger om Fattigfolket og det hele Fattigvæsen[1].

Til det samme Maal, at vække og vedligeholde hos Almenheden en velvillig og omhyggelig Opmærksomhed for de lavere Klassers Kaar navnlig for de materielle og moralske Forholde i Folkelivet, som for Mange blive en Aarsag til Forarmelse og Fristelse til Forbrydelse, skulde ogsaa det Forsøg tjene, som jeg i Overskriften af Kapitelet har betegnet som

  1. Jeg er vidende om,at der allerede fra en anden Haand til vedkommende Departement er indgivet Forestilling om Vigtigheden af saaledes aarlig at indsamle Materialier til en Fattigstatistik for vort Land. Jeg behøver derfor ikke nærmere at udvikle, hvorledes dette Foretagendet det Enkelte kunne være at ordne, og anfører kun til Undskyldning for, at jeg alligevel her har omhandlet denne Sag, at det saaledes laa i Planen for dette Værk at gjøre opmærksom ikke blot paa de økonomiske, men ogsaa de moralske Interesser, som jeg troede den foreslaaede Foranstaltning maatte tjene til at fremme.