Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/368

354

ellers i det daglige Livs Forholde kommer til at anstille, er det endnu lettere at finde Exempler paa, hvor uheldigt det har været, at man kun leilighedsvis og flygtigt har skjænket vigtige moralske og materielle Forholde sin Opmærksomhed. Lad mig nævne Brændevinsondet! De Dannede i Landet, som heller skulde vaaget over Mængdens Dyd, satte ikke alene Brændevinet paa sine egne Selskabsborde, men lønnede og opmuntrede sine Arbeidere dermed; ja Statsstyrelsen, Lovgivningen selv begunstigede Fabrikationen af det farlige Produkt, og medens Faa anede Faren, trængte Brændevinets Dæmon igjennem overalt for overalt at ødelægge Individets og Familiers, ja Samfundets Velfærd. Ubegribelig sent, da Ødelæggelsen næsten syntes for stor til at modstaa, fik man Øinene op og saa, at det var et Uhyre, man havde opelsket ved sin Barm, at den Skik, man havde pleiet, var en fordærvelig Uskik, og mon jeg ikke nu har Ret til at pege paa Drukkenskabslasten som Exempel paa, hvorledes et moralsk Onde, naar man ikke specielt har Opmærksomheden henvendt paa saadanne Ting, uformærkt kan trives og vore et Folk over Hovedet? Lad mig nævne en anden Sag, der vidner om, hvorledes vigtige Forholde i Folkelivet kunne unddrage sig Opmærksomheden! Endnu for kort Tid siden, naar Rygtet naaede hid til os om truende Misstemning og voldsommere Bevægelser hos de lavere Klasser i andre Lande var man her tryg ved Tanken om, at den norske Arbeiderstand, tilfreds med sin Forfatning og bevaret ved den for det norske Folk eiendommelige Sindighed, ikke saa let skulde lade sig bevæge af de nye Ideer, som andetsteds arbeidede til Samfundsforholdenes Omdannelse; men nu i disse Dage, da jeg skriver dette, studser man allerede over det Held, som møder en hos os usædvanlig Arbeideragitation, og som aabenbart maa forklares ikke saa meget af Agitationens egen Dygtighed og indre Berettigelse, men af en forud lidt efter lidt udviklet Følelse af Savn og Trang til Forandring, af en vis Misstemning hos Arbeiderklassen. Her vil man vist give mig Ret til at sige, at det havde været vel, om man ved velvillig og omhyggelig Opmærksomhed for Arbeiderstandens Kaar, for de hos