Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/370

356

lavere Folkeliv; men her tænkes paa en Virksomhed, som skulde fortsættes i Aarevis og af Mand efter Mand. Ethvert Studium er jo endeløst og maa derfor udføres stykkevis. En enkelt Mand vilde dog kunne udrette Noget, naar han et Aar bereiste en, et andet Aar et anden Egn af Landet og derved havde for Øie at gjøre sig fortrolig med nu en, nu en anden Side af Folkelivet, og hvad en Mand saaledes maatte kunne bidrage til Oplysning om forskjellige Forholde, vilde være gode Forberedelser for den, som skulde optage og fortsætte Arbeidet efter ham. Jeg kan her ikke nægte mig den Fornøielse at minde om et Lyspunkt i Norges Historie: I Begyndelsen af forrige Aarhundrede virkede de bekjendte syv Præster i Romsdalen „Syvstjernen,“ i hvilken Thomas v. Westen lyste med det klareste Lys; de græmmedes over den store Vankundighed og de mange Usæder, de forefandt i sine Menigheder; de samledes ofte for at meddele hverandre sine Erfaringer og aaben sig bedre ind i Forholdene, og omsider, i Aaret 1714, vovede de at indgive til Regjeringen en Forestilling, hvori de udførlig handlede om Kirkens mange Brøst, om Religiøsiteten og Sædelighedens store Forfald, om herskende Uskikke og Laster, Drukkenskab, Trolddom m. m., med Hensyn til hvilke Ting de udbade sig og erholdt Tilsagn om Regjeringens virksomme Foranstaltninger. Kort Tid efter fulgte v. Westen et stort Kald; han gik som Hedningemissionær til Lapperne, ransagede deres dels hemmelige, dels aabenbare Hedenskabs skumle Mørke, forkyndte Christendommen for dem og lagde Grunden til den kirkelige Orden der i Landet, som hans Eftermænd have befæstes Gud har synlig velsignet den tro Arbeiders Gjerning. Men om nu v. Westen havde faaet et andet Kald, om ham understøttet af Gud og Mennesker, havde opoffret sig for hint første Formaal, om han havde forladt sin Præstegaard for rundt omkring i Landet at undersøge Folkets Sæder, de religiøse og moralske Forholde, og henlede Almenhedens og Regjeringens Opmærksomhed derpaa, er det da ikke rimeligt, at hans Flid skulde opdaget og belyst mangen Fordom og Uskik, som Ensidighed og gammel Slendrian havde