Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/372

Denne siden er ikke korrekturlest
358

Musikdyrker, bereiste nylig paa offentlig Bekostning nogle af vore Fjeldbygder for at opfange de eiendommelige Psalmemelodier og verdslige Sange og Slaatter, som der have hjemme. Hvorledes mener man nu han bar sig ad dermed? Havde han uden videre som Fremmed anmodet Bønderfolkene om at synge og spille for ham, skulde de vistnok kun seet paa ham med Forundring eller vendt sig fra ham med Mistro. Derfor sang og spillede han selv for dem først, og nu flokkede de sig om ham, Mænd og Kvinder, Gamle og unge, og lyttede med Henrykkelse; naar saa han holdt inde, saa var det, som om beslægtede Strenge vare slagne an i deres Bryst; thi nu sang og spillede de af Hjertens Lyst, medens han hørte efter. – Saaledes maa den, som i et eller andet Stykke ønsker at høre Almuesmandens Tanker, vide at sætte sig i et livligt Vexelforhold til ham; han maa bære med sig visse Anskuelser og Interesser og meddele dem til Andre, for saaledes at faa se disse meddelsomme igjen. Om Nogen til Exempel vil søge at gjøre sig fortrolig med de religiøse Forholde i en Bygd, saa maa han selv være religiøssindet og vel forfaren i Guds Ord og saa i Samtale med dem, han møder paa sin Vei, vise Lyst og Gave til at underholde sig om alvorlige Ting ja til at formane og opbygge, og jo mere oprigtig og nidkjær han selv er, desto mere ville Folkets Hjerters Tanker aabenbare sig for ham. – Ønsker Nogen at skaffe sig Kundskab om, hvordan Fattigvæsenet har udviklet sig paa et Sted, hvordan Forholdet er mellem Fattige og Rige, saa maa han forud have Skjøn paa de vrange Begreber og Forviklinger, som i dette Forhold let kunne opstaa, og være besjelet af Lyst til at se alle Misligheder rettede, og han vil møde Fortrolighed i samme Grad, som han ved sin Tale allerede viser sig at være fortrolig med Alt. – Der er, for endnu at anføre et Exempel, en Mislighed, som i mange, ja i de fleste Egne i vort Land klæber ved den lavere Almues huslige Liv, nemlig en høi Grad af Urenlighed, som navnlig ogsaa af den Grund er saa fordærvelig for det moralske Liv, at den maaske mere end noget Andet vedligeholder en bred Kløft mellem de høiere og lavere Klasser,