Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/375

Denne siden er ikke korrekturlest
331

stiania. Her vilde han for det Første kunne fortsætte den samme Virksomhed som paa Reiserne, dels ved jevnlige Besøg i Strafanstalter og Fattigstuer, dels ved fortrolig Omgang med Folk af den lavere Klasse, som han enten kunde besøge omkring i Husene eller kanske i visse Timer samle om sig til at høre belærende og underholdende Foredrag; for det Andet, og det maatte være ham en Hovedsag, kunde han faa benytte den stærkt voxende baade udenlandske og indenlandske Literatur om de Forholde, som henhørte til hans Fag[1].

Hvad jeg her har søgt at anbefale, er ikke noget ganske Nyt. Efterhvert som Samfundsforholdene have udviklet og forviklet sig, har man i flere Lande ansat Mænd, som, frie for ordinære Embedsforretninger, have havt det Hverv at studere Forholdene og bidrage til at udbrede almindelig Oplysning derom. I Frankrige f. Ex. lønner Staten videnskabeligt dannede Mænd, som dels ved Reiser omkring i Landet, dels ved Benyttelsen af vedkommende Literatur skulle, gjøre sig bekjendte med Fattigforholdene og i aarlige Rapporter meddele sine Iagttagelser. Her i Landet har man seet en Mand i længere Tid beskjæftiget med at studere Lappefolkets Forholde og Sprog; en anden Mand bereiser Landet for at iagttage, hvorvidt Bestræbelserne mod Brændevinsondet have trængt frem, og ved Tale og Skrift at fremme Reformen.

Efter disse Forklaringer kan jeg da angive den nu foreslaaede Foranstaltning saaledes, at Staten ansætter om end til en Begyndelse kun en enkelt Mand, som skal have den Opgave ved jevnlig Omgang med Folket dels paa Reiser, dels i Hjemmet, samt ved Benyttelse af den didhørende Literatur at skaffe sig Indsigt i de lavere Samfundsklassers Livsforholde.

  1. Det her omhandlede Foretagendes Formaal kan betegnes som et fortsat Studium af Folkelivets, navnlig det lavere Folkelivs Historie. De Hjælpevidenskaber, som hertil vilde udkræves, vilde være, foruden den udenlandske Literatur om Fattigvæsenet og dermed beslægtede Forholde, fornemmelig den indenlandske Kirkes og Skoles Historie, Folkeliteraturens Historie, Lovhistorie, kirkelig og politisk Statistik o. s. v.