Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/376

Denne siden er ikke korrekturlest
362

og som skal være forpligtet til aarlig til vedkommende Autoritet, vel Kirkedepartementet at afgive Indberetning om sin Virksomhed, Alt efter en af samme Autoritet udfærdiget Instrux[1].

Men hvad Sammenhæng er der nu mellem alt dette og den Sag, som denne Bog skulde handle om, det saakaldte Fantevæsen og Midlerne til dets Indskrænkning? Nu, jeg skal slutte med en kort Forklaring herom.

Dersom en Mand havde det Hverv at gjøre sig fortrolig med de Forholde i det lavere Folkeliv, som for Mange blive en fordærvelig Aarsag til physisk og moralsk Fornedrelse, saa behøvede jeg ikke at anbefale ham med særlig Omhu at lægge Mærke til de mange Betlere og Landstrygere og Fanter af alle Slags, som streife om paa vore Landeveie; de vilde selv som levende Billeder paa al den Elendighed, al den Synd og Nød, som kan sammenhobe sig i et Menneskes Liv, paatrænge sig hans Opmærksomhed. Naar han vilde skaffe sig Forestilling om de Fristelser og Forførelser, de Uskikke og Laster, de Systemer af falske Meninger og Grundsætninger, som i de la-

  1. Der skal vistnok et ikke ringe Mod til at overtage et Hverv som dette, der ikke blot kræver Anstrængelse og Udholdenhed, men, som det let vil skjønnes, er af den Beskaffenhed, at det er saa usikkert, om den, der opoffret sig for det, for Andre vil kunne paavise, ja om han selv vil kunne glæde sig ved synlige Resultater af sin Flid. Men det forekommer mig, at Tanken om de vigtige Interesser, som der her handles om, alligevel maatte opmuntre til baade at forsøge og holde ud. Og naar det fremdeles erindres, at den foreslaaede Foranstaltning skulde have til endeligt Formaal at forbedre de lavere Klassers Forholde, saa forekommer det mig, at blot Erindringen om de store og voxende Fattigbyrder, som Landet nu maa bære, maa fortrænge enhver Betænkelighed mod den af økonomiske Hensyn. Lønningsudgifterne vilde vel blive de største. Med Hensyn til de fornødne Reiseudgifter kan jeg oplyse, at jeg paa en for lignende Undersøgelser foretagen Reise i 5 Uger fra Christiania til Namdalseidet og tilbage brugte ikke fuldt 100 Spd.; naar nu den her foreslaaede Udsending, som han i Regelen maatte, indskrænkede sin Reise til et mindre Rum, saa skulde Udgifterne ikke voxe saa særdeles meget, om han end udvidede den til en meget længere Tid.