Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/378

Denne siden er ikke korrekturlest
Anhang I.
Ordfortegnelse til det norske og svenske Fantesprog.

Forbemærkninger.

1. Kilderne til Ordfortegnelsen ere dels mundtlige Meddelelser af flere Fanter, dels de ovenfor (S. 11 og 269) omtalte Haandskrifter af den norske Livsslave Gjest Baardsen og den svenske Dødsfange D. P. Andersson[1]. Det norske Skrift har jeg (under Mærket G. B.) benyttet delvis, nemlig forsaavidt det kunde tjene til at fuldstændiggjøre eller stadfæste mine egne Optegnelser; af det svenske har jeg derimod (under Mærket And.) optaget det hele Ordforraad.

2. Fantesproget er kun en fattig Samling af fremmede Ord, som i Talen anvendes inde imellem de norske og bøies aldeles efter Reglerne for det norske Almuesprog. Exempler herpaa vil man finde i følgende Vise, som en Fant sang for mig:

  1. Det første Skrift leverer, næst Nøglen til et hemmeligt Alphabet, en (ikke alphabetisk ordnet) „Samling af de mest forekommende Ord i det saakaldte Vandrings- eller Skøiersprog,“ hvilken Samling dog, som det ogsaa i en Efterskrift forklares, bestaar baade af saadanne Ord, som tales af „Storvandringerne, Barorommanierne“ (Taterne), og saadanne, som tilhøre „Meltraverne“ (de af mig kaldte Skøiere). Det andet Skrift: „Det Svenska Zigenar-språket, såsom det under namn af Rommani, talas i Svenska Fängelserna, uppsatt af Djòs Per Andersson,“ indeholder i alphabetisk Orden mest Ord af Tatersproget. I begge Skrifter er Ortographien meget ustø; i det sidste er et navnlig at mærke, at ch for det Meste bruges for sch, stundom for k. – Jeg tør her frembære min Tak til hr. Mag. Carl Säve i Upsala, som ikke alene har afskrevet mig Anderssons Skrift med bogstavret Nøiagtighed, men ogsaa har gjort sig den Umage at ledsage det med Oplysninger fra et Par beslægtede Ordfortegnelser (Dorph til det danske Rotvelsk og Franskmanden Kogalnitschan til Tatersproget) samt Bopps Glossarium Sanscritum, Oplysninger, som dog findes fuldstændigere i det af mig benyttede Pott’ske Værk.