Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/379

Denne siden er ikke korrekturlest
365

Min dad han er en spanare;
En spanar-tjavo asschar jeg.
Min dad han spanade bokkan,
Og lovoarne garade jeg.

Basschan bret, basschan bret, fallerallara.
Min dad han er en spanare;
En spanar-tjavo asschar jeg.
Min dad han spanade greien,
Og greien klidde mander pre.

Basschan bret, o. s. v.

Ogsaa Orddannelsen følger for en Del ganske det norske Sprogs Regler; saaledes er Subst. tjumm dannet af Verb. tjumma ligesom det tilsvarende „Kys“ af „kysse;“ dinrar og dinreste (dinreste-tjei), af dinra, svare ganske til „Tjener“ og „Tjeneste“ („Tjeneste-Pige“), af „tjene.“

3. Saa lidet charakteristisk dette Fantemaal end af denne Grund er, kunne dog Fanterne endnu selv forklare, at det oprindelig har været to ganske forskjellige Maal, som lidt efter lidt ere blevne sammenblandede, rommaní og rodi (Tater- og Skøiersproget, som jeg har kaldt dem, S. 18 fgg.) Dette bestyrkes derved, at 1) Fantesproget stundom har to eller flere Udtryk for et og samme Begreb (pofling og manusch, Menneske; hiril, rullor, trinter, Ærter), og 2) at der endnu i de forskjellige Ordrækker findes Spor af oprindelige Forskjelligheder i Lydforbindelser og Ordformer. Hvilke Ord der da tilhøre Tatersproget og hvilke Skøiersproget, det lader sig imidlertid ikke med Sikkerhed afgjøre enten efter disse ufuldstændige Mærker eller efter Fanternes egne upaalidelige Angivelser, men først ved Sammenligning med Ordbøger fra andre Lande, hvor lignende Fantekaster tale enten Tater- (Zigeuner-) Sproget eller Skøiermaalet (Rotvelsk) mere fuldstændigt og ublandet. For Tatersprogets Vedkommende har jeg benyttet det S. 24 omtalte fortræffelige Værk af Pott, for Skøierfprogets de S. 170 nævnte Værker af Dorph, Anton og v. Grollman, undertiden ogsaa Pott’s. Hvor jeg derfor i Ordfortegnelsen uden videre Forklaring har citeret Pott (P.)[1], skjønnes det, at det omhandlede Ord tilhører Tatersproget; de Ord derimod, som gjenfindes hos andre Forfattere (Dph., Ant., v. Gr.), høre til Skøiersproget. Ved Siden af disse Ord udviser Ordfortegnelsen ogsaa adskillige Udtryk, som maaske ere ukjendte i andre Landes Fantemaal og for en Del ere af ubekjendt Oprindelse.

  1. Pott har i sit Værk optaget og kritisk bearbeidet Alt, hvad der tidligere var meddelt om Tatersproget i de forskjellige Lande; en Følge heraf er, at han i sit Lexikon (Værkets 2den Del) ikke har kunnet meddele de med saa høist forskjellig Ortographi skrevne Ord