bøhm. T. piben; sterrabeng (se Ordfortegn.), bøhm. T. stariben; tjattjipá, Sandhed, af tjattjo, spansk T. chachipé; kurripá, Slagsmaal, af kurra, eng. T. kuraben; kjellipá, Dands, af kjella, tydsk T. kellepen, lithau. T. kellepen ell. kellepa; nakkipá, Snus, af nak, Næse, sml. bøhm. T. bengipen, Helvede, af beng, Djævel; kapjeba, Spisebord, af kapjen (kaben), Spise, af ka, spise).
8. Istedetfor Genitiv, som Tatersproget overalt mangler, dannes ved visse til Substantiverne føiede Endelser et Slags adjektiviske, possessive Ord, som betegne den eller det, der har Noget eller henhører til Noget; herhen høre i det norske Tatersprog nogle Ord paa -skro, -skero, -skjero, i Sammensætn. forkortet -ske (kaschtaskero, Stokkekonge ɔ: Staaderkonge, Bygdevægter, af kascht, Stok, sml. tydsk T. kaschteskro, Korporal, bøhm. T. kaszteskero, Tømmermand; moskro, Lensmand, tydsk T. moskro, Foged, af möi, mui, Mund, altsaa egtl. En, som kan bruge Munden, Befalingsmand; dummaskero, Vest, af dummo, Ryg, Liv, Side, sml. tydsk T. trupeskro, Snørliv, af truppos, Krop, Liv; randrebaskro, Skriver, af randrepá, Skrivning; paa samme Maade kan af tjattjipá, Ret, Domstol, dannes tjattjipaskro, det samme som lithau. T. tschatschepaskro, Dommer; dadeske pral, Farbroder, forkort. for dadeskero p., tydsk T. dadeskero prahl, af dad; maresko bau, liefl. T. maarsko bau, Bagerovn, af maro, Brød). Naar der skal dannes et saadant possessivt Ord af et Subst. Plur., tilføies End. -ngero, f. Ex. bøhm. T. kale-jakhengero, En, som har sorte Øine; herhen hører i det norske Taterspr. panlebangro, Strikkepinde. Af Subst. Fæm. Sing. dannes Possessiverne ved End. -akro, Mask., -akri, Fæm., f. Ex. i tydsk Taterspr. af deya, Moder, dakro prahl, Moders Broder, dakri pehn, Moders Søster; dette samme dakri forekommer ogsaa i de norske Tateres Mund, men besynderligt nok som Nominativ istedetfor det sjeldnere deia. Ganske ligedan bruges ogsaa mere og rummer som Nominat., „jeg,“ skjønt det første egtl. er possessivt Pron., „min,“ og det andet Ablat. af Nominat. me.
9. En, som det synes, i det norske Tatersprog eiendommelig Substantiv-Endelse, som føies til Ord, der optages af det norske eller svenske Sprog, er -an (med Forhærdelse af den foregaaende Konsonant) og -ddran, -ttran (bokkan, af Bog, flattan, Ansigt, af flad, altsaa egentl. Fladen af Hovedet, boddran, af Bud, vettran, af Veir, skyttran, af Sky, blyttan, af Bly). Der eneste Exempel, jeg har fundet herpaa i andre Taterdialekter, er lithau. Taterspr. kelltra, Kjelder, af Tydsk Keller.
10. Adjektiv- (Particip-, ogsaa Substantiv-) Endelser ere: -no, -ano) -kano (perno, tydsk Taterspr. parno; purranó, lithau. S. phuranno; rankanó, bøhm. T. raikano), -valo, -alo, (barvaló, lithau.
