Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/382

Denne siden er ikke korrekturlest
368

Taterspr. barveló; bokkaló, lithau. T. bokelo; tyjall, (Fæm.[1]), lithau. T. thuvjeli), -to, do, (tatto, bøhm. Taterspr. tato; perdo, bøhm. T. pcherdo; jido, lithau. T. dschido: af denne Form dannes Verberne jida, Nemlig londra, pandra o.s.v.), -lo, (mulo) lithau. T. mulo; af denne Participform dannes ogsaa mange Verber, f. Ex. mula, panla, kanla).

11. Verberne have mindst bevaret Spor af de oprindelige Former; dog kan mærkes Endelsen -re, mest afledede og fra fremmede Sprog optagne Verber (londra, salte, bøhm. T. londaraf, af londo, saltet, af lon, Salt; tattra, varme, bøbm. T. tateraf af tatto, tato; tjingra, hugge, bøhm. T. czingerav; denkra, tænke, lithau. T. denkerava, af Tydsk denken; dinra, tjene, lithau. T. dynervava, af Tydsk dienen; lagra, le, rimel. af Tydsk lachen. Subst. schinra, Sol, forudsætter ogsaa et Verbum schinra, at skinne, af Tydsk scheinen).

12. Ved de forunderligste Bogstavovergange, Forkortelser o. s. v. fjerner Tatersproget sig overalt daglig fra sin oprindelige Skikkelse, og dette gjør Ordene ofte fast ukjendelige. De to i det svenske og norske Tatermaal brugelige Former forusar og falatjer forklares dog let af Tydsk Taterspr. fornótschia og lithau. T. forlozja; med samme Ombytning af l og r kan stil maaske være det samme som tydsk Taterspr. schiro; Formerne jila og jija, synge, gjenfindes i bøhm. T. gilovav og spansk T. giyabar, og med samme Ombytning af l og j sees juje) Fruentimmer, eng. Tat. juvu, persisk T. jivi o. s. v. at være det samme som bøhm. Taterspr. xuvli, russ. T. dschuli; mijan, Mil, lithau. T. myja, er paa samme Maade beslægtet med spansk T. milla og dannet af Valachisk mile, Romansk μιλε eller Alban. μίλλ; sml. röi, Ske, lithau. T. roj, ruy, med spansk T. rolli; af lithau. T. ladsch (bøhm. T. lax, spansk T. lacha), Skam, Undseelse, er dannet lithau. T. ladschverdo, norsk T. leivardo, undselig). Ved Siden af saa mange Forandringer er det paafaldende at finde saadan Lighed som f. Ex. imellem servaní, Sild, og det hidtil kun i den spanske Taterdialekt forefundne servani, Sardelle.

13. Tatersproget stammer med sit meste Ordforraad (og mange Ordformer) fra Indien, men har optaget en stor Del af sit Stof fra de Lande, som Folket i sin Udlændighed bar besøgt (se S. 49 fgg.). Derfor findes ogsaa i det norske Tatersprog adskillige Udtryk, som vise Slægtskab med Sanskrit eller dets Døttresprog, Hindustani og andre, eller som ere hentede fra Persisk, Nygræsk. Valachisk, Slavisk, Tydsk, Kvænsk og flere asiatiske og øst-europæiske Sprog (trin, tre, Sanskr. trini, Hindi teran; dan, Tand, lithau. T. dand, Hindust.

  1. Adjektiver paa -o skulde egentl. i Fæm. have -i; dette er der ogsaa Spor af i Adjekt. pari, der nu kun kjendes i Betydn. „frugtsommelig,“ medens lithau. T. paaro, -i, egtl. betyder „tung.“