dant; lon, Salt, Hind. lona, luni; pæna, Søster, Hind. bhena, Sanskr.
bhagni, Prakrit bahini; pania, binde, bøhm. T. pchandav, Hind.
bandhna, Sanskr. bandhana; nagno, nøgen, lithau. T. nango, Hind.
nanga, Sanskr. nagna; tjumma, kysse, tjumm, tydsk Taterspr. tschummoben,
Kys, Hind. tschuma, Sanskr. tschumbana, Kys; le og de
tjumma, tage og give Kysse, Hind. tshuma lena wa dena; tjor, Tyv,
Hind. chor; tjuttje, Patte, Sanskr. tshutshi; – bahi Lykke, lithau.
T. bacht, Persisk bakht; por, Fjeder, Pers. par; mommalí, Voxlys,
af bøhm. T. mom, Vox, Pers. mom; – kolko, Søndag, bøhm. T.
kurko, Græsk κυριακή; kakkavé, Kjedel, Nygræsk κακάβι; foro,
By, Nygræsk eller Romansk φόρος, Ungarsk Lat. fora, af Latin forum;
kambana, Klokke, Alban. καμπανε, af Lat. campana; stamlon,
Bænk, tydsk T. stammen, Romansk σκαμνι, af Lat. scamnum; stadi,
Hat, Romansk σκιάδι; tjokka, Skjørt, Kurdisk ciuk, Lasisk coche,
Ossetisk tzuka, Ungarsk czuha o. s. v.; kolliva, Strømpe, Ossetisk
chalaf; – truppo, Krop, Polsk trup; grikka, synde, Slav. grzech;
hispa, Stue, lithau. T. isba, Polsk izba; fannās, Kakkelovn, lithau.
T. fanna, Fyrbækken til at opvarme en Seng med, af Tydsk Pfanne;
schornan, Laave, Lade, ved Sammensmeltning af Tydsk Scheuer og
Scheune; diklo, Tydsk Tüchel; denkra, dinra o. s. v., se No. 11[1]; –
Alako, ragusta, sytt, se Ordfortegn., Kvænsk). I Sverige og Norge
er det altid mere og mere fattige Tatersprog blevet blandet med Udtryk
af Landets Sprog, som kun ere forandrede for at gjøres ukjendelige
(nin og tin) omdannet i Analogi med det ægte Taterord trin
af „ni“ og „ti“; som i Analogi med mero, dero, af „sig“; se de
under No. 9 anførte Ord). De mange af Lappisk optagne Ord
(sjas, vauta o. s. v., se Ordfortegn.) tilhøre maaske snarere Skøiersproget.
– Ved Siden af de Ord af Tatersproget, hvis Herkomst
saaledes kan eftervises, forekomme ogsaa adskillige og det i alle Taterdialekter
almindelige Ord, som dette ikke er Tilfældet med, f. Ex.
beng, Djævel, bar, Sten, belvel, Aften, balo, Svin, o. s. v.
14. Skøiersproget, der ikke som Tatersproget har været et naturligt Tungemaal, men fra først af kun et opdigtet Tyvemaal (se S. 173), har naturligvis aldrig havt egne grammatikalske Former; kun finder man, ligesom i det danske og tydske Rotvelsk, visse substan-
- ↑ De mange tydske Ord i vore Taterfølgers Sprog ere ikke noget Bevis for, at Taterne igjennem Tydskland og Danmark ere komne til vore Bygder, da de samme Ord ogsaa findes i de lithauiske Tateres Dialekt og saaledes vel kunne være fulgte med Folket østen- og nordenom Østersøen, gjennem Finland, hvilket Land ogsaa nævnes i Taternes Sagn (se S. 72).
