Agno (G. B.), ond, slem (sml. lak, mijak).
agsi, se agta.
agta, en; gvogta, to; kulma, tre; njelja, fire; vitta, fem kutta, sex, kjækja, syv; agsi, sands. Forvexling for kagsi, aatte, kagsi sands. Forvexling for agsi, ni; loggi, ti (G. B.) (Lappisk åft, 1, guoft, 2, gålm, 3, njælja 4, vit, 5, gut, 6, čečča, 7, gaftse, 8, åftse, 9, låge, 10, sml. jikk, onum).
akrus, Ager (Tydsk Acker; se Forbemærkn. 6)
Alako, Maanegud, Taternes foregivne Skyisgud, som ogsaa kaldes Dundra, se ovenf. S. 105 (Kvænsk ala-kuu, aftagende Maane).
ali, Glas; valo (And.,) Vindu (P. 2, 69; sml. gladrum).
alliantum, (alliantum, G B), Guld, Sølv, Kostbarheder (vistnok af Latin argentum ell. Fransk argent; sml. rup, sonneka).
altsåsarot (And.), d. e. allt-såsarot altsammen (af Svensk allt og såraro, se såshāro).
andri, i, inde (P. 1, 299, sml. binum).
angel, Fiskekrog (lithau. Taterspr. anglervaf, fiske, af Tydsk Angel, P. 1, 97).
anum, Aar (Latin annus; sml. bersh, nanor).
Assas, en foregiven By i Landet Assaria i det fjerne Østen, hvorfra efter et norsk Tatersagn den hele Taterslægt skal nedstamme, se S. 105).
asta, se hasta.
astro (G. B.), Stjerne (Lat. astrum; sml. tjikken).
attja, asscha, (atja And.), være (P. 2, 49).
ava (ava, hava, And ), komme (P. 2, 52).
avri, ud, ude, udaf (P. 1, 301; sml. butum).
Bab, Skjæg.
badne, Slægt. Familie.
bahi, Lykke; penna b., forudsige god Lykke, spaa (P. 2, 398).
bakaló, fed; bakalo (G. B.), hed (sic) (snil böito, tulo).
bakro (bakro And.), Faar (P. 2, 83).
bal (bal, And.,) Haar (P. 2, 419; sml. lav, krölles).
balgo (G. B.), Bug, Mave (sml. kjöivo, per, possik).
balo, Svin; balivas (ballevas, And.), Flesk (P. 2, 420).
bandra, binde (enten af Dph, bandes, Baand, Tydsk Band, eller det samme som pandra, besl. med panla).
banek, Kage.
bankus, Bænk, Stol (Tydsk Bank; sml. stamlon, skjæsus, sess).
