brillor (And). Dette i det sydlige
Sverige efter det Danske og Tydske
almen brugelige Udtryk bruges
i de nordligere Egnes Fantemaal,
istedetfor Svensk glasögon;
sml. gladrumjakkar.
brusscha, regne; brusschipá, Regn, (P. 2 81; sml. kjatsa).
bråka (And.) sladdre, aabenbare (Svensk bråka, støie, buldre).
braatfælling (G. B.), Forbryder (En, som er falden i Brøde, af Svensk brot).
buddar (budan, And.), Dør (P. 2, 78; sml. bygda, dunta).
buding (And.), Forstue (maaske dannet af frg.).
budna (G. B.), svinde (af Lappisk badnet?).
bul (bul, And.), Rumpe (P. 2, 422).
bullo, Bjørn, (sml. starman).
buno, stolt.
buro (buro, G. B.), Bonde, bosat Mand, i Alm. Enhver, som ikke hører til Taternes Slægt; buro-gavo, b.-gaje, b.-raklo, Bonde-Mand, B.-Kone. B.-Gut (af Tydsk Bauer, eller besl. med busno, de spanske Tateres Udtryk om de bosatte Spaniere, P. 2, 434?).
buschni, Ged (P. 2, 366).
but, Plur. bute, megen, mange; butt (And.), vel, brav (P. 2, 400).
butum, ude (se binum; Dph. buttenom, udenom; sml. avri).
bygda (G. B.) Dør (maaske ved Forvanskning af buddar).
byja (byja, And.), besove (P. 2, 87).
byling (And.) Bytjener, Politibetjent (af Svensk by).
bäkka (And.) Stykke (se peiko; sml. billing).
böito (G. B.), fed; böitus (G. B.), Høst, ligesom den fede, frugtbringende Aarstid (Lappisk buoide, fed; sml. bakaló).
bökt, Penge (tydsk Rotvelsk pucht, P. 2, 17; sml. lovo, kjöiter).
böna, bönna, se penna.
Chäning, d. e. sands. schäning,
And.), Falskhed, Usandhed.
Dabba, slaa, prygle; dabb (dab,
And.), Slag, Prygl (P. 2, 282;
sml. dusa, kurra).
dad (dad, And.) Fader; dadeske d., Farfader (P. 2, 308; sml. patrum).
dakri, se deia.
daltrum, Dal (af Norsk eller Dansk paa samme Maade som jydsk Skøierspr. erdrum af tydsk Erde, se Forbem. 14).
dan (Plur. danjar), Tand (P. 2,
dandra, bide; dandras (recipr.), bides (af frg. se Forbem. 11).
Danik, Danske; Daniken, Danmark og Norge (fra den Tid, da begge Riger vare forenede; se Forbem. 14.
danka, hamre, smedde, hugge; dankus, dankar (dankus, G, B.), Hammer; danke (danka, G. B.), Øx; dank, Smedie; de besschar i dank’a og dankar en danke med dankus’en, de staa i Smedien og smedde en Øxe med Hammeren (Dph. dangenak, Hammen, Øx).
darr, Strube.
darra, skjælve (vel egtl. frygte, sml. tydsk Taterspr. darawe, jeg frygter, P. 2, 315).
