Norsk | Lithauisk. | Spansk | Persisk | Norsk | |
Tater. | Zigeuner. | Gitano. | Luri. | Lap. | |
Vand. | pani | pani | pani | pani | čacce |
Ild | jag | jaag | yaque | aik | dolla |
Øie | jakk | jakk | aquia | aki | čalbme |
Næse | nak | nak | naqui | nack | njudne |
Haand | vascht | wast | bas | khast | gietta |
pl. bastes | |||||
Menneske | manusch | manusch | manus | manes | olmus |
Fruentimmer | juje | dschuvli | – | jivi | nisson |
Gud | devel | devel | debel | – | ibmel |
Djævel | beng | beng | bengul | – | bærgalakk |
Kniv | tjuri | tschuri | chori | cheri | nibbe |
sort | kalo | kalo | calo | kala | čappes |
varm | tato | tato | tati[1] | tata | bakas |
tre | trin | trin | trin | teran | golm |
fire | schtar | schtaar | star | ischtar | njællja |
sammen | ketanes | keteny | catane | – | ofti |
se | dikka | dikaw | dicar | – | oaidnet |
give | dela | dela | diñelar | – | addet |
skrive | randra | – | randar | – | čallet |
Sild | servani | – | servañi | – | sildde. |
Det vil ikke forundre Nogen at se, hvorledes der i Tidens Løb har udviklet sig store Uligheder i disse raa Folks Dialekter; Ligheden i hine Ord er endda paafaldende, helst naar man lægger Mærke til, at de her ere gjengivne efter den forskjellige Orthographi, hvormed de forskjellige Forfattere først have optegnet dem. Den nys omtalte Englænder Borrow fortæller etsteds, at han her i Europa traf en Tater, som sagde, at han netop var kommen tilbage fra en Besøgelsesreise mellem sine Stammebrødre ligetil Bagindien; ligesaa let maatte ogsaa den Fant, som først lærte mig noget af Tatersproget, kunne gjøre, hvad han sagde han ofte havde tænkt paa, besøge sine Brødre i andre Lande; med sit rommani maatte han kunne hjælpe sig frem mellem dem hele Europa over.
Nyere Romanskrivere have skrevet Paris’s og Londons „Mysterier“ og fortalt underlige Ting om Mennesker, som der, midt
- ↑ Regelret Fæmin. af ubr. Adj. tato, brugt som Subst. i Betydning „Feber.“