Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/400

Denne siden er ikke korrekturlest
386

Brændevin (Kvænsk ryyppiä, drikke, ryyppy en Slurk, Dram, ryyppö, Dranker; sml. kattjali).

ragusta, Trolddom (vel af Kvænsk rokous, Bøn, altsaa saadan Trolddom, som øves ved „Læsning“ eller Fremsigelse af Bønneformularer; sml. summipá).

rakka (raka, And.), tage vare, vogte; rakk dero, tag Dig i Agt! (P. 2, 268).

rakra, rakla (rakla, And.), tale; raklipá, Tale, Sprog; raklo, (And.), ufordelagtig omtalt, berygtet (P. 2, 268; sml. rota.

raklo, Gut; rakli, Pige (P. 2, 269; sml. pauk).

rambana (rambana, And.), Sang (sml. trekrut).

rampa, ro (sml. lavra).

randis, Elv.

randra (randra, And.), skrive; randukirare (And.), Skrivepen (se kjera); randripá, Skrivning. Skrivelse; raudribaskro. eller forkortet baskro, Sorenskriver, forkort. Skriver (P. 2, 276; sml. skribenta).

ranjer (Plur.? And.), Spø, en i Sverige brugelig Pidskestraf (sml. stråter).

rankanó, fornem (Adjekt.); fornem Herre, Embedsmand; rani, (ranja, And.), Frue; rani (And.), Jomfru, ogsaa et Maal, Kande, i daglig Tale paa Svensk jumfru; rani-juja (And.), Frøken (P. 2, 264; sml. kvanting).

rasscho, Præst (P. 2, 278; sml. primar).

rat, Blod (P. 2, 272).

rattan, Rok (P. 2, 280).

ratti, (ratin, And.), Nat (P. 2, 273).

rekla (räkla, And.), Kjole (Dph. rokkel-poi; sml. tjokka).

reppani, Kaalrod, Næpe (P. 2, 274).

riggra, rikkra, bære, løfte, holde (P. 2, 269; sml. gvottra).

rixus (G. B.), Rigmand; rixano (G. B.), rig (af det Norske; sml. barvaló).

rodi, Skøiernes hemmelige Sprog, Labdelensk, Rotvelsk (vistnok af rota, S. 178; sml. rommaní).

rodra, ransage, søge efter; rodra (And.), Undersøgelse, Visitation (P. 2, 263; sml. kjæka).

rokkan, Rug (se Forbem. 9).

rommanó, i Sammensætn. rommani, tatersk, rommani-sæl, Tater; r.-tjei, Taterpige; romni, Taterkone, Hustru; rommadina, ægte, tage til Ægte; rommaní (rommani, And.). Tatersprog (Adjektivet rommanó er regelret dannet af det i andre Taterdialekter forekommende rom, Rom, en Mand, en Tater hvoraf romni er Fæmininform; Forandringen af Adjektivets Endelse -o til -i i Sammensætn. er ligeledes regelret, og Ordet sæl, hvis egentlige Betydning dog er uvis, forekommer ogsaa i andre Taterdialekter (tschei, chel, chal, o. s. v.) i Sammensætn. med rommano for at danne et Folkenavn; rommaní, Tatersprog, er egtl. Adjekt. i Fæmin. med et underforstaaet Subst; Verbet rommedina, tage til Ægte, forklares af den dobbelte Betydning, som Ordet rom oprindelig har, nemlig Mand (især af Taterfolket) og Ægtemand (se ovenf. S. 62; P. 1, 35 fgg 2, 259 fg. 275 fg. 528).