deducta, en Beretning, som ogsaa kan fuldstændiggjøres efter en noget senere hamburgsk Krønike. Det var en Horde paa omtrent 300 Personer af begge Kjøn foruden mange Børn. Ingen havde hørt tale om eller seet dette Slags Folk. De vare, siger Annalisten, overmaade smudsige og hæslige, sorte (sortsmudskede) som Tatarer. De havde Høvdinger mellem sig, en „Hertug“ og en „Greve,“ hvis Domme og Bud de adløde; paa Reisen delte de sig i mindre Hobe, der dog fulgte tæt paa hinanden og paa givet Vink af Høvdingerne strax kunde samles. Nogle vare til Hest, Andre til Fods, og Høvdingerne vare prægtig klædte, havde endogsaa „Jagthunde“ med sig. Om Natten laa de i Leir paa Markerne udenfor Byen, hvor de om Dagen gjorde sig alskens Erinder ind, skjønt man ikke mærkede til noget andet Slags aabenbar Bedrift hos dem end Hestebytteri, som de gjerne vilde indlade sig i. De kaldte sig Sekaner (Secani) og vilde have sig betragtede som christne Pilegrime, ligesom de ogsaa foreviste Skrivelser fra flere Fyrster, navnlig fra Keiser Sigismund, der anbefalede dem til den bedste Modtagelse hos alle geistlige og verdslige Øvrigheder og Herrer; men Krønikeskriveren forklarer, at de efter kort Tids Forløb viste sig som de argeste Skjelme og Tyve, man nogentid havde seet; Øvrigheden greb og straffede nogle af dem, og Folket, som vel havde nogen Erindring om de forfærdelige Tatarers eller Mongolers Herjetog i Europa, sammenlignede de fordægtige Gjæster med disse og kaldte dem ligefrem Tatarer eller Tatere[1]. Ret længe kunde Banden
- ↑ Dette Navn paa denne Slægt er endnu almindeligt i Nordtydskland ligesom her i Norden, hvor det endog fra Sverige af er kommet til Finland (Tattari, Renwalls finske Lexicon). Det Navn derimod, hvormed Folket benævnede sig selv, Secani, er under forskjellige Former gaaet over i mange andre Sprog; i Tydskland hedder det, som før anført, Zigeuner, i Italien Zingaro, i Bøhmen Cykan, i Rusland, Tzügan, i Ungarn Cigany, i Tyrkiet Jingani o. s. v.; men overalt bruges det tillige – et slaaende Vidnesbyrd om, hvad Slags Folk disse Sekaner overalt viste sig at være – som Skjeldsord om Skjelme og Bedragere, saa Taterne selv nu ikke længere ville kjendes ved det, men tillægge sig Navnet Rom, Rommanisæl, Rommanni.
