Taterbande første Gang til Paris Først kom, siger Annalisten, en Hertug og en Greve med 12 Riddere, alle naturligvis til Hest; de forklarede, hvem de vare, og foreviste Pavens Brev, og derefter kom da hele Følget, over 100 i Tallet. Man lod dem dog ikke komme ind i Byen, men indlogerede dem i et Kapel udenfor. Men Nysgjerrigheden drev Pariserne ud for at se disse Ægyptere og lade sig spaa af deres Here, og Sagen blev saa betænkelig at Erkebispen maatte gaa ud og lyse Forbandelsen baade over Hexene og alle dem, som indlode sig med dem. Saa maatte Fanterne efter nogle faa Dages Forløb gaa sin Vei igjen.
De her meddelte Krønikeberetninger maa tjene som Prøve paa de mangfoldige lignende fra den Tid, som vise, hvilken Opsigt disse foregivne Ægyptere overalt vakte, og at de endnu i mange Lande bære dette Navn (i Frankrige Egyptiens[1], i Spanien Gitanos, i England Gypsies, i Grækenland Gyphtoi), viser, hvorledes deres fiffige Historie idetmindste saa halvt blev troet. Taterne fandt ialfald, at Europa var et rigt Land, hvor det var lysteligt at være, at de christne Folk vare lette at narre eller skræmme, og de første, i det Hele lidet talrige Horder efterfulgtes snart af flere, som om hine kun havde været Speidere og Forløbere for disse. Men hvor sagte og uformærkt de nu, da Mistanken mod dem vel tog til, efterhvert som de bleve kjendte, forstode at liste sig frem! I Spanien saaes de første Tatere, en Bande paa et Par Hundrede Personer, i Aaret 1447; omtrent 100 Aar senere befandtes der ved en foretagen Ransagelse at være 30–40,000. Dette Tal synes jo at forudsætte en hel Folkevandring; denne maatte være passeret igjennem Frankrige, og man skulde vente at se dette Phænomen omtalt af Frankrigs Annalister fra den Tid; men dette er ikke Tilfælde; kun nu og da omtales en lidet talrig Bande, som pludselig har vist sig, ligesaa hurtig er forsvunden og derfor kun har vakt en flygtig Undren. Men det har
- ↑ Almindelig hedde de her dog Bohemiens, fordi man en Tid troede, de vare fra Bøhmen.
