vistnok været Taternes vel beregnede Plan uden altfor megen Opsigt at naa frem til Spanien om hvis Indbyggeres Overtro vel de første Horder havde bragt de senere ankommende Kammerater indbydende Efterretninger. – I Aaret 1531 var der saa mange Tatere i England, at Regjeringen tog sig for at ville udrydde dem – Noget, som dog ikke lykkedes, da der endnu den Dag idag skal være 10–20,000 af dem. Hvorledes kom de over Kanalen? det synes, som om de kunde behøvet en hel Flaade, og dog ere de ligesom usynlige komne over til Øen; thi ingen af Englands Krøniker har, saa vidt man endnu ved, meldt et Ord om deres Ankomst. – Inden det første Aarhundrede efter deres Fremtræden i Tydskland sees disse bevægelige Horder saaledes at have gjennemstreifet og tildels sat sig fast i alle Lande. Fra 1438 vrimler det af dem i Bøhmen og Ungarn; i Polen og Lithauen maatte man allerede i Aaret 1501 begynde at give Love og Forordninger imod dem, og ved Aaret 1513 eller 1514, under Sten Stures 2dens Rigsforstanderskab, begyndte de at vise sig i Sverige[1], hvorfra de vel ikke gjorde Veien lang til Norge.
Men under alt dette maatte Europa dog faa Øinene op over disse mærkværdig heldige Bedragere. Allerede ved deres første Besøg var det blevet bemærket, at det var forunderligt, hvorledes Høns og Gjæs befandtes at være forsvundne af Gaardene og Sølvtøi af Husene, naar en af disse Pilegrimsskarer en Nat eller to havde været leiret udenfor en Landsby. Men det blev ikke dermed. Ikke nok med, at Pilegrimene, da de 7 Valfartsaar vare omme, ikke gjorde Mine til at vende om igjen til det savnede Ægypten; de viste idelig saadanne Sæder, som ikke kunde forenes med Begrebet om christelige Pilegrime, en Urenlighed og Uterlighed, Lediggang og Liderlighed, Raahed og Vankundighed, som Krønikeskriverne til Slut
- ↑ Joh. Messenii Scandia illustrata seu Chronologia de rebus Scandiæ etc., Stockholmiæ, 1700, fol. S. 72. Strax efter Beretningen om St. Stures Ophøielse til Rigsforstander hedder det: „Sub cujus regimine illi Sveciam agyrtæ ac circumforanei primum ingressi Zigani, vulgo Tartari hodierno nuncupati.“
