Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/55

41

Beretninger havde fremstillet som et Indbegreb af alt Vederstyggeligt, eller til Cingalesere fra Øen Ceylon. Mange havde for Skik at forklare alle dunkle Sager af den hellige Skrift, og derefter ni man nu høre, snart at Taterne vare Efterkommere af de halv hedenske og halv jødiske Galilæere, snart at de vare i Slægt med de afgudiske Amoriter eller Philistere, snart endog, at de vist vare Levninger af det af Herren fordærvede Sodomas og Gomorrhas vanartede Indbyggere. – Disse Forskninger opfriskedes altid ved en eller anden Anledning, f. Ex. da den spanske Digter Cervantes i Aaret 1612 udgav sin Novelle la Gitanilla (Taterpigen) og dermed spredte en ny Interesse over det forunderlige Folks eventyrlige Skovliv; ufortrødent arbeidede de Lærde fort og fremsatte sine nye Hypotheser som utvivlsomme Kjendsgjerninger, saa der til Slut fra Marokko af og til dybt ind i Asien neppe var noget berygtet Folk eller gaadefuldt Land, uden at jo en eller anden Forfatter der troede at have fundet Taternes Udspring. Alle disse Hypotheser sloge hinanden naturligvis ihjel, og saa tog henimod Aaret 1700 en lærd Tydsker ved Navn Wagenseil sig for at forklare sig Gaaden paa en ganske ny Maade. Taterne vare, mente han, ikke noget saadant eget Folk, som de fra først af havde givet sig ud for, men i Virkeligheden kun tydske Jøder. Da nemlig noget over et halvt Aarhundrede før Taternes Fremtræden, i Aaret 1348, den sorte Død rasede i Europa, bleve Jøderne i Tydskland beskyldte for at have forgiftet Brøndene og derved anrettet Ulykken, og den indtil Raseri forbittrede Almue forfulgte dem paa det Frygteligste. Nu tænkte hin Lærde sig, at nogle af de Ulykkelige vare flygtede til Skovs, at de der havde skjult sig i Jordhuler og ernæret sig, som de havde kunnet, med Rødder og Kryb indtil de endelig i Aaret 1417, smudsige og fæle, vovede sig frem igjen; men de skulde da have lagt en listig Plan, givet sig ud for Ægyptere og forsøgt, hvorvidt det vilde gaa an at nære sig med den gamle hebraiske Chochma hajad eller Kunsten at spaa af Haanden. – Wagensel var en berømt Lærd; der blev ført en langvarig litterær