Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/58

Denne siden er ikke korrekturlest
44

Marias og alle Helgeners Navne ind i sine Eder, sine hykkelske Velsignelser og velmente Forbandelser. Men paa afsidesliggende Steder i Skovene samledes i al Stilhed Medlemmerne af en Familie for at aftale en Røverplan, eller alle de mindre Flokke, som tilsammen dannede en Horde, fatte hinanden Stævnemøde for at straffe en Ulykkelig, der havde forsyndet sig imod deres hemmelige Love, eller for at vælge en ny „Konge“ til at regjere over denne lille Stat i Staten; og her, omkring den blussende Ild, hvis Ro ved udstillede Vagter var sikkret, kunde disse Østens Børn ret qvæge sig ved at lade det ogsaa for dem kjære Modersmaal udtale al den Lyst og Ve, som rørte sig i deres Sind. Indbyrdes vare de sig selv; men i Forhold til alle Andre iagttoge de det forsigtigste Hemmelighedssystem, med mindre deres Skarpsind sagde dem, at de havde enfoldige Folk for sig, som netop ved Synet af det Fremmedagtige og Anelsen af det Hemmelighedsfulde kunde narres i Taternes Interesse. At dette Hemmelighedssystem virkelig har været vedtaget imellem dem med listigt Overlæg synes utvivlsomt af den Omstændighed, at i Aarhundreder, hvor dog saa mange Tatere paa Pinebænken udfrittedes om alskens Ting, havde de Lærde, saasom Vulcanius, Scaliger, Ludolph, bekjendte Sprogforskere fra det 16de og 17de Aarhundrede, kun været istand til at faa opfanget nogle faa Gloser af deres Sprog for efter dette sikkre Mærke at slutte lig til deres Udspring og Fædreland. Ja, der er endog Sandsynlighed for, at der i nogle af disse Horders hemmelige Samfund har været sat Straf, og det Dødsstraf, for den, som røbede noget af det hemmelige Sprog.

Det er ovenfor vist hvorledes Taterne opnaaede Hensigten med dette hemmelighedsfulde Væsen. Man troede ikke længer paa deres Tilværelse, og de kunde nu, naar de kun ikke lode sig finde i aabenbare Misgjerninger, som andre Skjelmer og Bedragere gaa frit omkring lige for Alkalders eg Borgemesteres Øine. De vare ligesom usynlige. Ingen Fyrste tænkte nu mere paa at fornye de gamle Taterlove, og den første humane Lov om dem, som afløste de gamle Bloddomme, en Lov