det fjerne Østen den bekjendte russiske Digter Puschkins “Zigeuner“ og fra der yderste Vesten den engelske Romanforfatter James’s „The Gypsy.“ Ja, selv alvorlige engelske Kjøbmænd reves hen af den almindelige Interesse og døbte et (vistnok sortmalet) Dampskib The Gypsy Qveen (Taterdronningen).
Rigtignok fandt man, efterat have besindet sig noget, at den interessante Hypothese om Taternes indiske Herkomst ikke var saa ganske vis, og at deres Liv og Sæder ikke i alle Dele svarede til de idylliske Forestillinger, som mange vare saa snare til at danne sig om disse „Naturens Børn.“, Men selv dette uvisse i Folkets Historie, dette uhyggelige i dets nuværende Tilstand tjente til at bevare den almindelig vakte Interesse, og der laa i denne en alvorlig Opfordring til Historieforskerne om at brede Klarhed over det fremmede Folks dunkle Herkomst og Skjæbner, til Lovgivere og Missionærer om at bringe Orden i dets forvildede Liv og lægge Lys i dets formørkede Aand. De følgende Blade af dette Kapitel skulle, hvis det ellers i saadan Korthed lader sig gjøre, give en Oversigt over, hvorledes Opfordringen er fulgt, og hvad der i begge Retninger er opnaaet.
Det er fortalt, at Grellmann i Aaret 1783 skrev Taternes Historie. Med Flid og Held havde han samlet Oplysninger om dem fra 1417, efter hvilken Tid de udbredte sig i Tydskland og det øvrige Vest-Europa; men før dette Datum havde han ikke fundet saa meget som en Tøddel om dem. Om deres tidligere Forholde kunde han da kun gjøre sig Formodninger. Af den paafaldende Lighed mellem deres Sprog og det indiske Hindustani var det nu allerede anseet for en afgjort Sag, at de vare fra Indien, nærmere fra den nordlige Del af Forindien eller det egentlige Hindustan. Hvad der da fremdeles stod tilbage, var at udfinde, hvilken Del af den brogede indiske Befolkning de nærmest havde tilhørt, og hvad Foranledningen havde været til deres Udvandring fra Hjemmet. Nu vidste man, at Hinduerne vare inddelte i flere skarpt afsondrede Stænder eller Kaster, og da Taternes yderst raa Sæder stak saa stærkt af mod den mærkværdig strænge Afholdenhed og
