Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/65

Denne siden er ikke korrekturlest
51


Ogsaa i Asien anstilledes Undersøgelser om Taterfolkets Fortid; men de Oplysninger, man der fik, syntes næsten at skulle gjøre den dunkle Historie end mere gaadefuld. Det var især Englænderen Harriot, Oberst i det bengalske Infanteri, som fik Anledning til at gjøre en interessant Opdagelse[1]. Allerede tidligere var det af en engelsk Reisende blevet bemærket, at ogsaa Persien gjennemstreifedes af fremmede Horder, som i Udseende, Levemaade og Sprog nøiagtig lignede Europas Tatere, og Harriot, som i Aarene 1800 og nogle og tyve opholdt sig i Persien, gjenkjendte ligeledes i disse Luri’s, som de her kaldes, de engelske Gypsies, som han fra Hjemmet af var vel kjendt med. Han benyttede Leiligheden til at forhøre sig hos Landets Indvaanere om, hvad de vidste om den besynderlige Slægt, og en lærd Perser, som var vel bevandret i sit Fædrelands Historie, viste ham et Sted hos den persiske Digter Firdusi, hvor de samme Luri’s omtales. Firdusi, som levede i det 10de Aarhundrede e. Chr. F., beretter i sit national-historiske Epos Schanameh, hvorlunde Behramgur, Konge i Persien (ved Aaret 420 efter vor Tidsregning), sendte Gesanter til Kanodsche, Konge i Indien, med Begjæring til denne om at sende ham nogle Spillemænd, som kunde opmuntre hans kjære Undersaatter med Sang og Musik, og efter denne Bøn og venlige Indbydelse kom der 12,000 Luri’s, baade Mænd og Kvinder, fra Indien til Persien, hvor de siden forbleve. – Selve Sagnet er vel altfor pudserligt, til at man skulde kunne fæste Lid til det, skjønt det ogsaa, som

    skjellige Slags Omstreiferfolk, har overskrevet det: Tartare och fremmande Landzstrykare. – Langt snarere skulde man tro, at det maatte være Tatere, som en Reisende i Aaret 1332 beretter at have seet paa Cypern (se Citat af den gamle latinske Reisebeskrivelse hos Pott, anf. St. S. 61). Han benævner dem rigtignok ikke med noget af deres ellers bekjendte Navne; men hans temmelig udførlige Beskrivelse af deres Forholde og Sæder (de ansaaes ogsaa der for Fremmede, streifede bestandig omkring og overnattede udenfor Byerne i Telte) passer fortrinlig paa Taterne.

  1. Se v. Heister, anf. St. S. 136 fgg., Pott, anf. St. 1, 21. 49. 62.