Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/66

52

man senere har fundet, forekommer i et Par gamle persiske Historiebøger; men saa meget synes dog rimeligt, at Luri’s eller Tatere allerede paa Firdusis Tid have været kjendte i Persien som et omstreifende indisk Folk, der vel endogsaa længe før maatte være kommet ind i Landet, siden der da kun gik dunkle Sagn om dets Herkomst. – Senere hen kunde Harriot fortsætte sine Undersøgelser i Indien selv. Det var nu ikke saa besynderligt, at han ikke i Hinduernes gamle Bøger fandt nogen Beretning om slige Horder, der med Dands og lystige Spring, under Musik af Piber og Trompeter, vare dragne paa Tog til fremmede Lande; men høist besynderligt er det, at han ikke i Landet selv, hvorfra Taterne skulde være komne, var istand til med Vished at paapege nogen Egn, hvor de havde boet, eller nogen Stamme, som de havde tilhørt. Vistnok fandt han ikke en, men mange Horder og Stammer, ja hele talrige Folkeslag, som, selv uden noget eget Hjem, fra gammel Tid af uafladelig streife om mellem det rige Indiens øvrige Befolkning og leve et ligedant Snylteliv som Taterne imellem Europas Nationer. Saaledes gaa talrige Horder af saakaldte Domber’s omkring og forevise alskens Gjøglerkunster eller opføre de lasciveste Dandse; de elendige Kuvaver’s falbyde Kurvmagerarbeide medens deres Børn overhænge Folk med Trygleri og deres Kvinder øve sine bedragerske Kunster med at spaa af Haanden; de „sorte Tyve“ eller Kalla-Bantru’s (kalo, sort, er ogsaa kjendt af vore Tatere), der gjøre sig til af sit Haandværk og oplære sine Børn deri, leve regelmæssig af Rov eller af den Brandskat, de aftvinge Landboerne; de dandsende og spillende, stjælende og bedragende Tzengari’s, hvis Navn allerede minder om de tydske Zigeunere, de italienske Zingari o. s. v., holde paa sine Streiferier mest til i Skovene, hvorfra de gjøre fordelagtige Udflugter til Landsbyerne eller Krigsleirene. Her er jo Lighed nok med baade persiske og europæiske Tatere; men hverken Harriot eller nogen af de andre Forskere, der have henvendt Opmærksomheden paa denne Del af Indiens Ethnographi, synes imellem disse mange Stammer at have fundet nogen, som i alle Dele, navnlig i Sprog bar ret kjendelig