Familielighed med dem. Taterne have ellers i alle andre Lande og under de mest forskjellige Forholde bevaret umiskjendelige Tegn paa sit indbyrdes Slægtskab; men i Indien selv, hvor det længe søgte Vidnesbyrd om deres Herkomst skulde findes, der fandt man mindre Spor af dem end andetsteds.
Denne Omstændighed, de frugtesløse Forsøg paa i selve det antagne Stammeland at finde Beviset for, at Taterne vare et indisk Folk, var vel skikket til at vække Tvivl om dette Hovedstykke af Grellmanns og andre Lærdes Hypothese – Hvorpaa var denne bygget? paa Betragtningen af Taternes Sprog. Men jo mere man blev kjendt med dette samme Sprog, desto mere fandt man, at det indeholdt Spor af mange andre Tungemaal end det indiske, ja at det var den besynderligste Blanding af fast alle de Tungemaal, som tales og have været talte mellem Ganges og Guadalqvivir, mellem det røde Hav og den botniske Bugt, for ikke at tale om mange Udtryk deri, som endnu ikke have kunnet udledes af noget bekjendt Sprog. Var det da ikke for dristigt at slutte, at Taterne just skulde være komne fra Indien? Ja, man kunde bære Tvivl, om Taterne nogensinde havde udgjort noget virkeligt Folk eller nogen virkelig Stamme. Til Begrebet om et Folk er man jo saa vant til at knytte Forestillingen om et Sted paa Jorden, hvor Folket har hjemme, eller hvor det ialfald, hvis det er drevet i Landflygtighed, erindrer at have havt hjemme, samt Forestillingen om en hvis Gudsdyrkelse, et fælles Udødelighedshaab. Ved disse to Ting pleier et Folks Bevidsthed at bevare sig fra Slægt til Slægt; derved var det, at Jøderne i en tusindaarig Udlændighed kunde vedblive at holde sammen og bestaa som Folk; fra det forladte Hjem bare de jo med sig et opløftende Minde om den af Gud selv udmærkede Slægts vidunderlige Fortid, og som Stjerner i Natten lyste de herligste Forjættelser for deres begeistrede Tro mit i den timelige Sammen. Men Taternes hos dem har man intet fundet af alt dette. Saavidt den hidtil udkomne, hel vidtløftige Taterlitteratur ved at berette om dem, tilstaa de enten ligefrem sin Uvidenhed om, hvorfra de stamme, eller fortælle saadanne Fabler, som at de
