Væsen paa denne Maade. Og virkelig have Taternes mange Besynderligheder endnu i vort Aarhundrede gjort et saadant Indtryk paa Nogle, at de have fremsat idetmindste ligesaa eventyrlige Forklaringer. I Aaret 1803 søgte en Tydsker[1] i et eget Skrift at vise, at Taterne allerede af Herodot vare omtalte som et omstreifende Folk i Egnene nordenfor det sorte Hav, hvor de da i et Par Aartusinder skulde have vidst at holde sig, medens ellers den ene Nation efter den anden i disse Egne reves bort af Folkevandringernes Strøm; i Aaret 1836 mente en Englænder[2] endnu af visse prophetiske Udsagn i den hellige Skrift (f. Ex. Ezech. Kap. 29 og 30) om Herrens Straffedomme over det ugudelige Ægypten at have fundet Nøglen til alle Taternes Gaader, og i Aaret 1841 syntes en Italiener[3], som fandt saa liden Lighed mellem Tatere og andre Folk af Noahs Æt, at ville gjøre det sandsynligt, at de snarest maatte være en Levning af den fordærvede Slægt før Syndfloden, hvis Malstrømme de da paa en eller anden ukjendt Vis maatte have reddet sig over. – Men imellem alle disse stridige Forklaringer var det vanskeligt for Almenheden at danne sig nogen bestemt Mening om Taterne, og disse vare paa Veie til anden Gang at blive betragtede som et Fabelfolk, som det ikke kunde nytte at tænke videre paa.
Da var det, at Prof. Pott skrev sin før (S. 24) omtalte ethnographisk-lingvistiske Undersøgelse om Taternes Herkomst og Sprog. Med en Sprogkundskab og kritisk Kunst, som tidligere Tider neppe havde Anelse om, vidste han af Taternes høist brogede, ofte næsten til Ukjendelighed forvanskede Dialekter at udsondre de indtrængte fremmede Sprogelementer
- ↑ Den S. 26 nævnte Dr. Joh. Gottfr. Hasse, “Zigeuner im Herodot.“
- ↑ Samuel Roberts, The Gypsies their origine, continuance and destirnation as clearly foretold in the prophecies of Isaiah, Jeremiah and Ezekiel, Lond. 1836 (citeret af Pott, anf. St. 1, 56).
- ↑ Predari, Origine e Vicende dei Zingari, etc., etc. Milano 1841 (citeteret af Pott, anf. St. 1, 56).
